Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 Senere historiske Romaner.
mark ug hans Samtid". Som hans förste
historiske Roman var den bedste i Rækken, saaledes
er hans sidste den svageste. Ingemann havde
arbejdet altfor feber-ivrig, til at han ikke nu skulde
være træt; Digtformen forekom ham desuden
„noget udslidt". Men, dette uansét, kunde det
heller ikke være Andet end, at denne Danmarks
Opløsnings- og Oprejsningstid maatte unddrage
sig at skildres af en Pen som hans.
Overgangsperiodens blandede, stærkt komplicerede
Karakterer laa jo slet ikke for vor Digter: klare
usammensatte Naturer, sublim Enfold og l’rom
Kvindelighed mægtede han at skildre; mandig Heltemod
og lysende Bedrifter henrykte ham til Barnets
overdrevne Begejstring; men Nydannelsens
Personligheder forstod han ikke at skatte, og Kittet, der
sammenkliner Stenene i Historiens Bygning, havde
han intet Blik for. Det var da paa Forhaand at
vente, at den, Ingemann agtede at vælge til sin
Helt i Kristoffer Pantsætters og Val delnar
Atterdags Periode, vilde være ham, som med en rask
Daad tilsyneladende gjorde Tingen fix og færdig,
og ikke ham, der møjsommelig lagde Stykke til
Stykke, for atter at faa noget Helt ud af det
Itu-slagne og Sønderbrudte. Det var at vente, at
han vilde vælge Niels Ebbesen til sin Helt, og ikke
l’aldernar Kristoffersen. Niels Ebbesens Bedrift
var romantisk, Valdemars saa virkelighedstung som
mulig. Der hørte Dumdristighed til, med 60 Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
