Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IX. Ingemann som lyrisk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 5 2 Ingemann som lyrisk Digter.
og kilderislende som Bødtchers; der er
Basun-trmer som Grundtvigs, og Toner som
Sommervindens, naar den i sene Aftentimer, hvor Alt er
rosafarvet af den nedgaaende Sols Straaler, mildt
kruser Søens Flade og bevæger Træernes Løv.
Det er Toner fra den Ingemannske Stræng.
Det er hans bedste, hans lifligste Toner.
At han har forsøgt at anslaa andre, véd jeg;
men disse forekommer mig undertiden at være
mislydende, af og til skurrende, nogle med
latterlig, andre med hæslig Dissonnans. — Til disSe
sidste regner jeg alle hans Spøgelsefortællinger,
paa Vers, alle hans Huhuromancer. Saaledes
strax i hans første Ungdomsdigte: „Dødssejleren",
hvor den unge Pige flakker omkring paa Havet
for at finde sin Fæstemand, der er dragen til
Bretland, og til sidst bliver optaget af det sorte
Skyggevrag, hvor hendes døde Brudgom er om
Borti. Dernæst den i Bürgers Manér, men uden
hans Talent, digtede „Korsridderen", som for
øvrigt tydelig er skrevet i den agtværdige
Hensigt at udtale Fordømmelse over enhver Handling,
der udøves i Kristendommens Navn, men ikke i
dens Aand. — Saa „Næssegreven", der melder
om en Voldsmand paa Møen, som levede hojt
af de myrdede Skibbrudnes Gods, men til sidst
knustes mod Klinten, da h’an vovede at opløfte
sin Røverhaand mod et gyldent Krucifix, han
saa, en strandet Pilegrim trykke til sit Bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
