Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Venner, én Kjende. — Tidsroret. 38 1
indrømme det Humant-Sentimentale og
Religiøst-Middelalderlige en større og større Plads. En
Hustru af et andet Naturel, men med lige saa
ren en Vilje som Lucie Mandix, havde utvivlsomt
gjort ham lige saa lykkelig, men desforuden bragt
Trivsel til de jordgrønne Spirer i hans Indre.
Fru Ingemann var af Naturen et
Hjemmemenneske ; Ingemann derimod holdt nok af at
komme ud og besad selskabelige Anlæg.
Navnlig flokkedes altid Kvinderne om ham, hvor han
var. „Ingemann og Damerne!" sagde Kristian
Wilster, og nikkede med et sarkastisk Smil. „Hils
for Alting den kjrçre Ingemann", sagde Hoffets
forskeren) var lileven sindssyg og undertiden viste sig rent
ustyrlig, tillod man ham ikke desto mindre at gaa frit
omkring. Kn (lang Ingemann og Pigen var ude, og Fruen
med en ganske ung Veninde, der ogsaa malte, sad i sit
Atelier, kom Molbech ind med vanvittige Miner. Fru
Ingemann viste dog ikke Tegn paa l’ro, men vedblev at
male. Efterat det forstyrrede Menneske havde bekikket en
hel Del, greb han til sidst en skarp Kniv, der laa paa
Uordet og sagde med et uhyggeligt Smil: .det kunde dog
være morsomt at se. hvilken Virkning ei saadant blankt
Knivsblad vilde gjöre paa bløde Halse". .Jeg skjælvede"
fortalte den unge Pige, fra hvis Mund, som gammel Dame,
jeg har Historien; luen Fru Ingemann lod sig ikke i
ringeste Maade afficere. Hendes urokkelige Ko gjorde til sidst
sin Virkning paa den Gale, og han lagde Kniven fra sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
