Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
end ti paa Taget, og du skal se, jeg faar mere ud af
mit, end du faar ud af Skoven og alle Dyrene i den.«
»Men Hønsene og Æggene,« sagde Alice, »det
er mine og Ediths, ikke sandt, Jakob?. Og dem vil
du tage med til Byen og sælge dem og købe nye
Kjoler til os for Pengene, ikke sandt?«
»Jo, min lille Pige,« svarede Jakob, »Alfred maa
nøjes med Svinene.«
»Og Smørret? Maa jeg ogsaa have det, naar jeg
kan hitte ud af at lave det?« blev Alice ved.
»Nej,« mente Alfred, »det er mig, der fanger
Køerne, og det faar jeg ikke en Øre for. Vi maa
dele halvt, Alice.«
»Godt, saa siger vi det. — Det er sandt: jeg la-
vede lidt Smør i Gaar, men det er ikke fast. Hvor-
dan kan det være?«
»Kom du Salt i ge æltede det godt?« spurgte
Jakob hende.
»Nej.«
»Ja men det skal du. Næste Gang maa 7;eg nok
helst være med.«
Imidlertid blev de enige om, at Edvard kønt
skulde blive hjemme og hjælpe Alfred med at samle
Agern; Jakob skulde saa gaa alene over at høre efter
Hundehvalpene: Han var to Dage borte. Da han
kom hjem, havde han ikke Hvalpene med sig; de var
nemlig ikke mere end fjorten Dage gamle, og de
kunde ikke tages fra Moderen, førend de var tre-fire
Maaneder. For Resten var Jakob nær kommer galt
af Sted paa Vejen gennem Skoven; paa denne Tid
af Aaret var Hjortene nemlig meget farlige at komme
nær, og en af dem var faret løs paa ham og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
