Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Harer maatte lade deres unge Liv for hans Haand.
| Nu havde han noget andet for, noget, som han ogsaa
var meget hemmelighedsfuld med. Om Morgenen var
han af Fjerene længe før de andre og ude i Skoven,
og hver eneste Maaneskinsaften kom han først hjem
langt over Sengetid. Hvad kunde det mon være,
han havde for?
Uj Endelig fik de andre det at vide. En Formiddag
| Er kom han hjem og sagde:
å
50
»Edvard, jeg har fanget noget, som er bedre end
baade Harer og Kaniner, men jeg kan ikke faa det
hjem alene. Du maa hjælpe mig, Du kan vel ikke
gaa med, Jakob? Din Gigt er sagtens for slem.«
»Aah, jeg vinder vel nok med. Nu, efter at vi
har faaet Sne, og Luften er frostklar, har jeg det
meget bedre. Det er det fugtige Vejr, jeg ikke kan
taale. Hvad er det saa, du har fanget?«
»Ja, det skal du nok faa at se. Men der er en
halv Mil at gaa.«
»Det skal jeg sagtens klare, Alfred. Gaa du kun
i Forvejen!«
Saa gav de sig paa Vej alle tre. Da de var
kommen til en Klynge høje Træer, viste Alfred dem
en stor Grav, han havde gravet lige i Nærheden;
£ den var seks Fod bred, otte Fod lang og saa dyb,
il. É at et voksent Menneske blev helt borte, hvis han
i sprang ned i den.
»Her skal I se,« sågde Alfred, stolt over sit Værk,
»det er min store Fælde. Og se saa, hvad jeg har
fanget i den.«
De kiggede derned. Det var en ung Tyr, som
var plumpet i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
