Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
spurgte Skovrideren, om hans Rejse nu skulde være
forgæves, — med andre Ord om han kunde faa sine
to Jagthunde alligevel.
»Egentlig talt var det vel min Pligt at sørge for,
at De ikke fik dem. Men,« tilføjede Skovrideren med
et Smil, »De vil sagtens ligesom før holde paa, at
Løftet er givet før mit Kaldsbrev, og jeg vil derfor
helst staa helt uden for de Dele. Een Ting vil jeg
dog minde Dem om: Lovene om Krybskytteri gælder
nu som før — De forstaar mig jo nok?«
»Ja vel, Herre! Og hvis De ikke tager mig det
ilde op, vilde jeg gerne svare Dem aabent og ætligt.«
»Tal kun frit!«
»Jeg mener, at Dyrene i Skoven er Kong Karls,
og han er min rette Herre og Konge og den eneste,
der kan byde over mig. Og han vil sikkert ikke for-
byde mig at skyde lidt Vildt til Husbehov.«
»Ja, saadan siger De, min unge Ven. Men bliver
De nappet, saa nytter det sandelig ikke, at De kom-
mer med slige Talemaader. Saa hjælper der ingen
Kæremo’er! De faar den Straf, De skal have — og
det af ingen anden end mig! . . . Men gaa De nu
hellere ud i Køkkenet og se at faa lidt at leve af,
saa kommer Osvald vel omsider hjem.«
Edvard hilste far vel med et Nik og gik hen ad
Gangen. Han maatte smile, naar han tænkte paa, at
han var kommen efter to Hundehvalpe og havde fun-
det — et Rundhoved. »Sagtens en Kræmmer eller
en anden Bølle, som har melet sin Kage ved at gøre
fælles Sag med Oprørerne ... Og dog maa jeg sige,
han var helt pæn imod mig...0g Datteren! Hvor
hun var nydelig! Og hvor det klædte hende, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
