Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
»Ja, Alfred skal køre,« sagde Osvald. »Det gaar
ikke, at Skovløberen faar at se, at jeg har laant Vog-
nen af dig, Edvard. Alfred kender de ikke.«
Saa blev der spændt for, og forsynede med Mad
til Folkene gav Osvald og Alfred sig igen paa Vej
til Faldgraven. Der fandt de Mikkel meget raskere,
end de havde forladt ham; snart laa han oppe i Vog-
nen paa et Knippe Halm, og saa gik det videre gen-
nem Skoven. Den saarede skreg i vilden Sky, naar
Vognen skumpledes for meget paa den ujævne Vej,
men omsider naaede de da hjem til hans Bolig med
ham.
Det havde været en streng Nat for dem alle, især
for Alfred. Han blev nu et Par Timers Tid hos
Osvald for at hvile sig lidt ud, inden han skulde paa
Farten igen. .
»Nu skal jeg nok lade dig og din Broder vide,
hvordan det gaar med Mikkel, og hvilke Røverhistorier
han kan hitte paa at diske op med,« lovede Osvald.
»Men i de første fjorten Dage maa I ikke vente
mig.« — Nu var Osvald og Alfred ogsaa bleven dus.
Det kan nok være, Abildgraa kunde trave, og
det skønt den havde gjort Vejen gennem Skoven tre
Gange i det sidste Døgn. Sagen var den, at det nu
gik hjemad, hjem til den lune Stald.
»Ja, Øst, Vest, hjemme bedst, siger Ordsproget,
og det siger Dyrene ogsaa,« tænkte Alfred ved sig
selv. »Menneskene, som er saa kloge, er ikke altid
af den Mening. Som nu min Broder! Han længes
efter at komme bort, ud i den vide Verden! Maaske
var det i Grunden det bedste, der kunde ske. Hvor-
for gaar den nye Konge mon derovre i Frankrig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
