Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
mede han saamænd ikke, før han fik fat i et Par
Stykker af dem. Det blev sikkert ikke nemt at fange"
de vilde Bæster, men Alfred gav ikke tabt, naar han
havde sat sig noget i Hovedet. — Hestene kom tem-
melig nær hen til Edvard, men da han rørte sig, blev de
sky og satte øjeblikkelig i Galop; som en Stormvind
for de af Sted med flyvende Manker og strittende Haler.
»Hvilken Vej skal jeg nu gaa for at komme
hjem?« spurgte den unge Mand sig selv. »Mod Nord!
Ja men hvor er Nord?« Det var ikke let at sige.
Han saa efter Solen, men Himlen var helt overtruk-
ken og truede med Regn. Han valgte da sin Vej
paa Lykke og Fromme — og faldt snart igen i dybe
Tanker. Imidlertid syntes Egnen ham stadig mere
og mere ukendt, og han vidste til sidst hverken ud
eller ind. Da maatte han gribe til den eneste Udvej,
han havde. »Jeg maa blive ved at gaa lige frem efter
Næsen, indtil jeg naar Udkanten af Skoven. Som
jeg xx gaar, bærer jeg mig jo ad som en Hunde-
hvalp, der tosser rundt efter sin egen Hale.«
Mørket var allerede saa smaat faldet paa, men
endnu var der ikke en eneste Stjerne at øjne. Om-
sider tændtes dog disse Himlens Lys, og da den
unge Mand først havde faaet Øje paa Karlsvognens
straalende Stjernebillede, som er saa nemt at finde,"
og som han kendte saa godt, gik det som ingenting
at finde Polarstjernen, og med den for Øje fortsatte
han sin ensomme Gang. Han gik rask til for at
komme hjem saa snart som muligt; han vidste jo, at
hans Søskende ikke vilde være rolige, naar han blev
borte om Natten, og han vilde gerne spare dem for
denne Angest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
