Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bag ved det lille Krat, De ser derovre. De delte
sig for at nappe mig, og da jeg, saa det, var jeg ikke
sen. Nu maatte jeg kunne faa Forspring for dem
ved at vende om, tænkte jeg, og saa satte jeg i Fir-
spring. De andre bagefter! Ja, Enden paa Historien
kender De jo allerede . . .«
»Men hvad skal vi stille op med de to faldne?«
spurgte Edvard.
»Aah, dem lader vi roligt ligge, hvor de ligger.
Jeg har travlt. Jeg har ikke Tid til at komme i For-
hør og vrøvle syv lange og syv brede om ingenting.
Nej, jeg slaar mig til Ro med, at nu er der to Slyng-
ler færre i Verden — gør De det sammel!k«
Edvard gav ham Ret. »Godt,« sagde han, »jeg
skal ogsaa Nord paa, og for mig gælder det ogsaa
om at naa mit Maal i en Fart!«
»Skal vi slaa Følge?« foreslog den fremmede. »Saa
kan vi begge ride i større Tryghed. Hvem ved, om
vi ikke igen faar med slige Ugerningsmænd at gøre
paa vor Vej?«
Den fremmede Rytters Væsen var saa aabent og xx
ligefremt, at Edvard straks slog til... Han var en ung,
kraftig Mand — et Par og tyve Aar kunde han vel
være — og han var en af de smukkeste Ynglinge, — ar
Edvard nogen Sinde havde set. Rigt klædt var han,
men hans Dragt var ikke afstikkende eller pralende;
den vidnede om, at den unge Mand var »Kavaler«,
som man sagde. Mens de nu red videre, "snakkede
de muntert sammen om løst og fast; ingen af dem
havde nogen Bagtanke med de Ord, der faldt; de
frittede ikke hinanden ud — de var bare glade ved
hinandens Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
