Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard.« »Naar det er Deres Agt, saa er jeg lige
saa glad som De selv over, at De er bleven Arnholts
Herre.«
»Det glæder mig, at De ser saadan paa Tingene.
-Og dog,« tilføjede Skovrideren, »kommer jeg sagtens
aldrig til at holde det Løfte. Obert’Beverleys Børn
brændte jo inde, og Arnholt vil saamænd gaa i Arv
til min Datter, det er jeg saa sikker paa som paa,
at to og to er fire.«
Disse Ord ramte Edvard som et Knivstik i Hjertet.
»I Arv til min Datter,« summede det for den unge
Mands Øren, — »i Arv til min Datter!« Saa var
altsaa alt Haab ude. Nu kunde han ikke tænke paa
at vinde Emmas Haand og Hjerte — det vilde jo
se ud, som om det var Herregaarden, han vilde vinde:
Arnholt! Hans Faders Arv, som var hans med
Rette!
»Ak,« sukkede Edvard, da han var gaaet til Sengs,
»gid jeg dog aldrig var draget bort fra det lille Skov-
løberhus! Her vil jeg ikke blive. Alfred og jeg maa
ud at søge Lykken i den vide Verden, saa snart
vore Søstre er kommen i gode Hænder!«
Ved Daggry stod han op, klædte sig paa og red
til sine Søskende. De kunde nok se, at der var
gaaet ham noget imod, men det var kun Alfred, der
fik at vide, hvad der tyngede paa hans Sind. Ham
fortalte han det hele og spurgte ham saa, hvad 4an
vilde raade til.
»Ja—a,« mente Alfred, »hvis Emma holdt af dig,
saa . .. Men du mener jo nej? Hun vilde ikke lade
dig komme til Orde, siger du?«
»Ja, hun lod mig tydelig forstaa, at jeg kun var
|
iz Fr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
