Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Kinnekulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de høie Mure, som endnu staae af den gamle catholske
Bispegaard. Ravne og Krager flyve gjennem de lange
Vindues-Huller, som tiden har brudt større. Vandet
strømmer ned af de graa, revnede Mure, som skulde de nu
løsnes Steen fra Steen; men Kirken staaer, den
gamle Husabykirke, saa ærværdig og graa, med sine
tykke Mure, sine smalle Vinduer og sine tre ind mod
hinanden klemte Spiirtaarne, der sidde som Nødder i
Kløvse. Kirkegaardens gamle Træer skygge over
ældgamle Grave; hvor er Egnens Old mortality, som
luger Græsset og tyder de gamle Minder? I Liigkiste-Form
over Gravene ere Kampestene lagte, firede med
plumpe Udhugninger fra Catholicismens tid. Den gamle
Kirkedør knager paa sine Hængsler, vi staae derinde,
hvor Hvælvingen i Aarhundreder fyldtes med
Røgelse-Duft, med Munkes og Chordrenges Sang. Nu er
her stille og lydløst, de kutteklædte Gamle ere gaaede
i deres Grave, de blomstrende Drenge, som svingede
Røgelsekarrene, ere i deres Grave, Menigheden, mange
Slægter, alle i deres Grave; men Kirken staaer endnu,
den samme. I Sacristiets gamle Egeskabe hænge
mølædte, støvede Munkekapper og Bispekaaber fra
Klostrets Dage, gamle Manuskripter, halv opædte af
Rotterne, ligge strøede paa Hylderne.
I Kirkens Gang til Venstre staaer endnu fra
gammel Tid et udskaaret Træbillede, broget malet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
