Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fahlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høider ved Säther. Om Engelbrecht og hans
Dalkarles Daad, om Gustav Wasas eventyrlige
Vandring kunde Folket der fortælle dig og vise dig
Minder. Men vi blive her i den røgindhyllede By,
med de stille Gaders mørke Huse. Det var næsten
Midnat, da vi endnu gik her og kom over Torvet;
der var Bryllupsfest i et Huus, og en stor Skare
Mennesker stod udenfor, Qvinderne nærmest,
Mændene lidt mere tilbage. Efter gammel svensk Skik
raabte de Brud og Brudgom frem, og de kom, de
turde ikke andet; Brudepigerne med Lys i Hænderne
stode paa hver Side. Det var et heelt Tableau: Bruden
med nedslagne Øine, Brudgommen smilende, og de
unge Brudeterner leende over hele Ansigtet, og Folket
talte. „vend jer lidt! nu Ryggen! nu Ansigtet!
Brudgommen heelt om, Bruden lidt nærmere!“ og
Brudeparret vendte sig, og Kritiken manglede ikke; her var
den imidlertid til Roes og Hæder, men det er den
ikke altid; det kan blive en piinlig, frygtelig Time for
de to; behage de ikke Publicum, eller dette har Noget
imod Partiet eller Personerne, da faae de det at vide;
de høre maaskee ogsaa en og anden raa Spøg,
ledsaget af Folkets Latter. Man har fortalt os, at
selv i Stockholm, for nogle Aar tilbage, var endnu
den samme Skik blandt de ringere Klasser, saa at et
Brudepar, der, for at undgaae denne Udstilling, kjørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
