Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXIX. Svinene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXIX.
Svinene.
Den kjære Charles Dickens har fortalt os om
Svinet, og siden den Tid komme vi i Humeur ved
blot at høre det grynte. Helgenen Sanct Antonius
har taget det under sin Glorie, og tænker man paa
„den forlorne Søn“, saa er man midt i Svinestien,
og foran en saadan var det netop at vor Vogn holdt
stille ovre i Sverrig. Ved Landeveien der, tæt op til
sit Huus, havde Bonden Svinesti, og det en, som der
neppe findes flere af i Verden, det var en gammel
Stads-Karreet; Sæderne vare tagne ud af den,
Hjulene skaffede bort, og saaledes uden videre stod den paa
Maven, og fire Sviin vare lukkede ind i den; om disse
vare de første der havde været der, kunde man ikke see,
men at den var født til Stads-Karreet vidnede Alt
om, lige til den Saffians Las, som hang fra Loftet og
vidnede om bedre Dage. Det er sandt hvert evige Ord.
„Øh!“ sagde det derinde, og Karreten klagede og
knagede, det var jo en sørgelig Ende den havde taget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0206.html
