Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAN HOE
5
for Sløvhed, naar ikke den Ild, der nu og da funklede i hans døde Øjne,
havde røbet, at der under det tvære og forknytte Ydre slumrede en
Følelse af Fortrykthed og en Tilbøjelighed til at gøre Modstand.
Wam-bas Udseende tydede derimod, som det i Reglen var Tilfældet med Folk
af hans Art, paa en Slags tom Nysgerrighed og urolig Utaalmodighed,
der ikke tillod ham at sidde længe i samme Stilling, samt den højtste
Grad af Selvtilfredshed med sine Vilkaar og den Figur, han gjorde.
Den Samtale, de underholdt med hinanden, førtes paa Angelsachsisk,
der, som ovenfor bemærket, almindelig taltes af de lavere Klasser.
»Gid St. Witholds Forbandelse være over dette Svinekram,« sagde
Svinehyrden efter at have blæst stærkt i sit Horn for at samle den
spredte Svineflok, der besvarede hans Kalden med ligesaa melodiske
Toner, men ikke forhastede sig med at fjerne sig fra det overdaadige
Maaltid af Olden og Agern, som de mæskede sig paa. »St.Witholds
Forbandelse over dem og over mig !« sagde Gurth; »ifald den tobenede
Ulv ikke napper nogle af dem, inden Mørket falder paa, vil jeg ikke
være ærlig. Halløj, Fangan! Fangan!« raabte han, saa stærkt han
kunde, til en laadden, ulveligneDde Hund, et Slags Jagthund, halvt
Bulbider, halvt Mynde, der løb hinkende om ligesom for at hjælpe sin
Herre med at samle de genstridige Gryntedyr, men i Virkeligheden,
enten fordi den var uvidende om sin Pligt, eller af overlagt Ondskab, bare
jog dem frem og tilbage og gjorde det onde værre, som den gav sig
Mine af at ville raade Bod paa. >Gid den Onde trække Tænderne ud paa
den,« sagde Gurth, »og gid al Landsens Ulykke komme over Skovfogden,
der hugger Kløerne af Forbenene paa vore Hunde og gør dem
uskikkede til deres Gjerning! Wamba, staa op og hjælp mig, saa er du en
flink Fyr; løb rundt om Højen for at komme mellem dem og Vinden,
og naar du er kommen til Luvart af dem, saa kan du drive dem frem
for dig som en Flok fromme Lam.«
»Jeg vil sige dig noget,« sagde Wamba uden at røre sig af Pletten,
»jeg har raadført mig med mine Ben, og de er af den Mening, at det
vilde være meget uvenskabeligt imod min ophøjede Person og kongelige
Dragt, om de vil bære mine smukke Klæder gennem dette Morads;
derfor raader jeg dig, Gurth, til at kalde Fangan bort og overlade Flokken
til dens Skæbne, som, hvad enten den træffer paa Bander af Rejsende
Krigskarle eller paa fredløse eller paa vandrende Pilgrimme, ikke kan
blive stort andet end at blive forvandlet til Normanner inden Morgen
til ikke ringe Trøst og Glæde for dig.«
»Svinene forvandlede til Normanner til Trøst for mig?« gentog
Gurth; »forklar mig det, Wamba, for min Hjerne er for sløv og mit
Sind for tungt til at løse Gaader.«
»Naa, hvad kalder du disse gryntende Bestier, der løber om paa
deres fire Ben?« spurgte Wamba.
»Svin, din Nar, Svin,« sagde Hyrden ; »det véd enhver Tosse.«
»Og Svin er godt Angelsachsisk,« sagde Narren; »men hvad kalder
du Soen, naar den er flaaet og skaaren op og parteret og hængt op ved
Benene som en Forræder? «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
