Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
WALTER SCOTT
vil nedlade os til at bede om den Gæstfrihed, som vi har Ret til at
fordre.«
»Jeg véd ikke,« sagde Gurth tvært, »om jeg skal vise Folk Vejen til
min Herres Hus, naar de forlanger som en Ret det Herberge, som de
fleste gerne beder om som en Gunst.«
»Mukker du, Træl!« sagde Stridsmanden, og idet han gav sin Hest
Sporerne, lod han den gøre en halv Volte over Vejen og løftede i det
Samme Ridepisken, som han holdt i Haanden, for at tugte den Livegnes
formentlige Uforskammethed.
Gurth kastede et vildt og hævngerrigt Sideblik paa ham og lagde
med en heftig, men dog tøvende Bevægelse Haanden paa Fæstet af sin
Kniv; Prior Aymer red imidlertid sit Muldyr ind imellem sin Ledsager
og Svinehyrden og forhindrede saaledes den tilsigtede Voldshandling.
»Nej, ved St. Maria, Broder Brian, I maa ikke tro, at I nu er i
Palæstina og regerer over hedenske Tyrker og vantro Saracener; vi Øboere
holder ikke af Hug undtagen af den hellige Kirke, der revser den, som
den elsker. Sig mig, min Ven,« sagde han til Wamba og støttede sine
Ord ved en lille Sølvmønt, »sig du mig Vejen til Cedric den
Angel-sachsers Hus; du maa nødvendigvis kende den, og det er din Pligt at
vise Vandringsmanden Vejen, selv om han er af mindre hellig Stand
end vi.«
»Tilvisse, ærværdige Fader,« svarede Narren, »Eders højærværdige
Ledsagers Saracenerhoved har skræmmet Vejen hjem helt ud af mit
— jeg er ikke sikker paa, at jeg selv vil finde hjem i Aften. «
»Snak,« sagde Abbeden, »du kan sige os den, i Fald du vil. Denne
ærværdige Broder har hele sit Liv været optagen af at kæmpe mellem
Saracenerne for at genvinde den hellige Grav; han hører til
Tempelherrernes Orden, som du maaske har hørt Tale om! han er halvt
Munk, halvt Krigsmand.«
»Naar han er halvt Munk,« sagde Narren, »skulde han ikke være
helt urimelig imod dem, han træffer paa Vejen, selv om de ikke skulde
have Hastværk med at svare paa Spørgsmaal, som slet ikke
vedkommer dem.«
»Jeg tilgiver dig din Spøg,« svarede Abbeden, »paa den Betingelse,
at du viser mig Vejen til Cedrics Hus.«
»Nu vel da, < svarede Wamba, »Eders Velærværdigheder maa holde
eder paa denne Vej, til I komme til et sunket Kors, der knap rager en
Alen op over Jorden; saa maa I følge Vejen til venstre, for der er fire,
som mødes ved det sunkne Kors, og saa er jeg sikker paa, at eders
Velærværdigheder vil faa Tag over Hovedet, inden Uvejret kommer.«
Abbeden takkede sin kloge Raadgiver, og Rytterskaren sporede
Hestene og red til, saaledes som Mænd gør, der gerne vil naa Kroen,
førend et Natte-Uvejr bryder løs. Da Hovslagene af deres Heste døde
hen, sagde Gurth til sin Kammerat: »Hvis de ærværdige Herrer følger
din kloge Anvisning, vil de neppe naa Rotherwood i Nat.«
»Nej,« sagde Narren grinende, »men de kan maaske naa Sheffield,
hvis de har Lykken med sig, og det er ligesaa passende et Sted for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
