Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekstende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
walter scott
stor Omhu og en vis Sindrighed. Ud af et mørkt Rum, hvortil denne
Lem gav Adgang, hentede han en stor Postej, der var bagt i en Tinskaal
af usædvanligt Omfang. Denne mægtige Ret satte han foran sin Gæst,
der skar Hul paa den med sin Daggert og skyndte sig at gøre sig
bekendt med dens Indhold.
»Hvor længe er det siden den gode Skovfoged harværet her?« sagde
Ridderen til sin Vært, efter i Hast at have slugt nogle Mundfulde af
denne Forstærkning til Eremitens gode Beværtning.
»Omtrent to Maaneder,« svarede Pateren hastig.
»Ved den sande Gud,« svarede Ridderen, »alt i eders Eremitbolig
er vidunderligt, hellige Ivlærk; ihi jeg vilde have svoret paa, at den fede
Raabuk, der har leveret Indholdet til denne Vildtpostej, havde løbet paa
sine Ben i denne Uge.
Eremiten blev lidt betuttet ved denne Bemærkning, og han satte
desuden et noget ynkeligt Ansigt op, medens han saa, hvorledes det
svandt i Postejen, som hans Gæst gjorde fortvivlede Indhug i, en
Krigsfærd, som han efter sine tidligere Forsikringer om sin Afholdenhed ikke
kunde finde noget Paaskud til at tage Del i.
»Jeg har været i Palæstina, Hr. Klærk,« sagde Ridderen, idet han
bråt standsede, »og jeg mindes, at det er Skik der, at enhver Vært, som
beværter en Gæst, skal give ham Sikkerhed for, at den Spise, han byder
ham, er sund, derved, at han spiser sammen med ham. Langt være det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
