Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
181
Belysning og Baronens ufuldkomne Kendskab til Cedrics Træk (denne
skyede nemlig sine normanniske Naboer og kom sjeldent uden for sine
egne Godser) forhindrede ham i at opdage, at den vigtigste af hans
Fanger var undvegen.
»Tapre Englændere,« sagde Front-de-Boeuf, »hvad tykkes eder om
eders Traktemente paa Torquilstone? Har I glemt, hvorledes 1 lønnede
Prins Johans Gæstfrihed? Ved Gud og St. Denis, om I ikke betaler
mig de rigeste Løsepenge, saa skal jeg hænge eder op ved Fødderne
fra Jernstængerne i disse Vinduer, indtil Glenterne og Kragerne har
pillet Kodet af eders Ben! Tal, I angelsachsiske Hunde —- hvad byder
I for eders usle Liv? Hvad siger du, du fra Botherwood?«
»Ikke en Døjt,« svarede den stakkels Wamba — »og hvad det
angaar at hænge mig op ved Fødderne, saa har min Hjerne, efter hvad
Folk siger, været omvendt, lige siden jeg fik den første Barnehue paa
Hovedet; saa den kan maaske blive bragt i det rette Leje, naar jeg
bliver vendt med Hovedet nedad.«
»Sankt Geneviéve!« sagde Front-de-Boeuf, »hvad har vi her?«
Og med Bagen af sin Haand slog han Cedrics Kappe bort fra
Narrens Hoved, og da Halsen derved kom til Syne, opdagede han det
ulyksalige Trældomsmærke, Sølv-Halsbaandet om hans Hals.
»Giles — Clement — Hunde og Slyngler!« udbrød den rasende
Normanner, »hvad har I her bragt mig?«
»Det tror jeg, at jeg kan sige eder,« sagde de Bracy, der lige traadte
ind i Rustkammeret, »det er Cedric’s Nar, der kæmpede saa mandig
med Isak fra York for at hævde sin Forrang.«
»Jeg skal afgøre denne Strid for dem begge,« svarede Front-de-Boeuf;
»de skal hænge i den samme Galge, naar ikke hans Herre og dette
Vildsvin fra Coningsburgh vil betale godt for deres Liv. Deres Rigdom
eidet mindste, de kan udlevere; de maa ogsaa føre bort med sig de
Sværme, som omringe Borgen, underskrive et Afkald paa deres
formentlige frie Rettigheder og leve under os som Livegne og Vasaller; de
maa endda være glade, om vi i den nye Tingenes Orden, som er i
Begreb med at begynde, vil lade dem aande frit. Gaa,« sagde han til to
af sine Svende, »hent mig den rette Cedric hid, og jeg tilgiver for en
Gangs Skyld eders Fejltagelse, saa meget mere som I blot tog en Nar
for en angelsachsisk Frigaardsejer.«
»Ja men,« sagde Wamba, »eders ridderlige Højbaarenhed vil finde,
at der er flere Narre end Frigaardsejere iblandt os.«
»Hvad mener den Karl?« sagde Front-de-Boeuf og saa paa sine
Mænd, der i en tøvende og frygtsom Tone stammede noget om, at hvis
det ikke var Cedric, som befandt sig her, saa vidste de ikke, hvad der
var blevet af ham.
»Ved Himlens Helgene!« udbrød de Bracy, »han maa være sluppen
bort i Munkedragten.«
»Alle Helvedes Djævle!« lød det fra Front-de-Boeuf, »saa var det
Vildsvinet fra Rotherwood, jeg førte til Bagdøren og lukkede ud med
mine egne Ilænder! Og du,« sagde han til Wamba, »hvis Naragtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
