Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
wai.ter scott
Svar. »I skylder ham begge Hjælp i Kraft af ridderlig Troskab og
hellig Kristenkærlighed.«
Og han begyndte en lang teologisk Tale, spækket med Latin.
»Broder Præst,« afbrød Tempelherren ham, »fortæl os simpelthen,
er din Herre Prioren tagen til Fange, og af hvem?«
»Visselig,« sagde Munken, »han er i Hænderne paa Belials Mænd,
der huserer i disse Skove og ringeagter Skriftens hellige Bud: »Læg
ikke Haand paa min Salvede, og gør ikke mine Profeter noget ondt.«
»Her har vi atter noget, der taler til Gunst for vore Sværd, I
Herrer,« sagde Front-de-Boeuf og vendte sig om til sine Kammerater, »i
Stedet for at yde os nogen Bistand trænger Prioren af Jorvaulx altsaa
til Hjælp af os. En Mand bliver godt hjulpen af disse lade Ivlærke, naar
han har mest at gjøre. Men tal rent ud af Posen, Præst, og sig os straks,
hvad venter din Herre af os?«
»Med eders Tilladelse,« sagde Munken, »efter at der er lagt
voldsom Haand paa min ærværdige Prior tvertimod den hellige Forskrift
og Befaling, som jeg nys anførte, og efterat Belials Mænd har plyndret
hans Kister og Poser og røvet fra ham to hundrede Mark rent, fint
Guld, forlanger de desuden endnu en stor Sum Penge af ham, inden
de vil lade barn slippe. Derfor beder den ærværdige Fader i Gud eder
som hans dyrebare Venner at befri ham ved enten at betale de
Løsepenge, de kræver af ham, eller ved Vaabenmagt, alt efter eders bedste
Tykke.«
»Gid den lede Satan annamme Prioren !« sagde Front-de-Boeuf, »han
maa have taget en drøj Slurk til Morgen. Naar har din Herre hørt, at
en normannisk Baron spændte sin Pung op for at befri en Klærk, hvis
Pengeposer er ti Gange saa vægtige som vore? Og hvorledes kan vi ved
Kamp ug Mandemod gøre noget for at befri ham, vi, som er
indespærrede her af en Styrke, der er ti Gange saa stor som vor, og hvert
Øjeblik venter et Angreb.«
»Det var netop det, jeg vilde have fortalt eder,« sagde Munken, »om
eders Ivrighed havde givet mig Stunder dertil. Men, Gud hjælpe mig,
jeg er gammel, og disse skammelige Angreb forstyrrer en gammel Mands
Hjerne. Ikke desto mindre er det en Sandhed, at de samler en Lejr og
rejser en Vold imod denne Borgs Mure.«
»Og paa Taarntinden!« udbrod de Bracy, »og lad os se, hvad disse
Trælle tager sig for derude.« Med disse Ord aabnede han en Gitterdør,
der førte ud til en Slags lille Taarn eller fremspringende Allan, og straks
efter raabte han derfra til dem, der endnu stod i Gemakket: »Ved Sankt
Denis, den gamle Munk har bragt sande Tidender! De rykker frem med
Skansetage og Stormskjolde, og Bueskytter vrimler ved Udkanten af
Skoven som en mørk Sky før en Haglbyge.«
Reginald Front-de-Boeuf saa ogsaa ud paa Marken og greb straks sit
Horn, og efter at have ladet en lang, kraftig Tone lyde, befalede han
sine Mænd at begive sig til Posterne paa Murene.
»De Bracy, hold du Øje med den østlige Side, hvor Muren er
lavest. Ædle Bois-Guilbert, din Haandtering har vel lært dig baade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
