Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
235
Pigen, thi hun er fager og tækkelig at skue — jeg saa hende paa
Kamppladsen ved Ashby. Ogsaa er Brian de Bois-Guilbert en Mand, hos hvem
jeg maaske kan udrette meget — betænk vel, hvorledes du kan formaa
mig til at lægge et godt Ord ind for dig hos ham.«
De Fredløses Anfører trak Isak til Side.
»Betænk vel, Isak,« sagde Locksley, »hvad du vil gøre i denne Sag;
mit Raad til dig er, at du skal gøre dig gode Venner med denne Præst.
Du kan lettelig tilfredsstille hans Begærlighed; thi tro ikke, at jeg lader
mig føre bag Lyset af dine Foregivender om Armod. Jeg kender nøje,
Isak, den Jernkiste, hvori du gemmer dine Pengeposer. Hvad! kender
jeg ikke den store Sten under Æbletræet, som fører til det hvælvede
Kammer under din Have i York?« Jøden blev ligbleg. »Men frygt intet
af mig,« vedblev Høvidsmanden, »thi vi er bekendte fra gammel Tid.
Husker du ikke den syge Bonde, som din skønne Datter Bebekka
løskøbte fra Lænkerne i York og beholdt i dit Hus, indtil han havde
genvundet sit Helbred, hvorefter du sendte ham karsk bort og med et
Pengestykke; Aagerkarl som du er, har du aldrig sat Penge ud til bedre
Benter end hin ringe Sølvmark, thi den har i Dag reddet fem Hundrede
Kroner for dig.«
»Og du er altsaa den, hvem vi kaldte Diccon Buespænder?« sagde
Isak; »mig tyktes nok hele Tiden, jeg kendte din Bøst.«
»Jeg er Buespænderen,« sagde Høvedsmanden, »ogsaa kaldet
Locksley, og har des foruden et andet godt Navn.«
»I Guds Navn, Diccon, om du kan, saa hjælp mig til at faa mit
Hjertes Barn tilbage.«
»Forstyr mig ikke med din ubetimelige Gerrighed,« sagde den
Fredløse, »saa skal jeg underhandle med ham paa dine Vegne«.
Derpaa vendte han sig bort fra Jøden, og efter en fortrolig Samtale
med Prioren formaaede han denne til mod klingende Vederlag at skrive
Jøden et Lejdebrev til Præceptoriet Tempelstowe.
Men inden Prioren og Isak drog bort, hver ad sin Vej, gav de
Fredløses Høvedsmand den sidste følgende Raad med til Afsked: —
»Vær rundhaandet med dine Tilbud, Isak, og spar ikke din Pung for
din Datters Frelse. Tro mig, det Guld, du sparer, naar det gælder at
redde hende, vil i Fremtiden volde dig lige saa stor Kval, som om det
blev hældt smeltet ned i din Hals.«
Isak tilkendegav sin Samstemning med et dybt Suk og begav sig
af Sted paa sin Rejse, ledsaget af to høje, kraftige Jægersmænd, der
skulde være hans Vejvisere og samtidig hans Beskyttere gennem Skoven.
Den sorte Bidder, der med ikke ringe Interesse havde været Vidne
til disse forskellige Optrin, tog nu ogsaa Afsked fra den Fredløse, og
han kunde ikke undlade at udtale sin Overraskelse over, at han havde
fundet saa megen Orden og Lydighed blandt Personer, der var udstødte
fra al den lovlige Ordens sædvanlige Beskyttelse og Indflydelse.
»Gode Frugter, Hr, Ridder,« sagde Høvedsmanden, »kan stundom
vokse paa et forkrøblet Træ, og onde Tider frembringer ikke altid lutter
ondt. Blandt dem, som er bragte ind 1 denne lovløse Tilstand, er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
