Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
261
»Guds Vilje ske!« sagde Rebekka; »jeg sætter min Lid til Ham, for
hvem et Øjeblik er lige saa godt som et helt Aarhundrede til min
Redning.«
»Du har talt vel, Pige,« sagde Stormesteren; »men vel ved vi, hvem
der kan paatage sig Skikkelse som en Lysets Engel. Det staar nu kun
tilbage at nævne et passende Sted til Kampen og, hvis det saa maatte
hænde, ogsaa til Henrettelsen. Hvor er Præceptoren for dette Hus?«
Albert Malvoisin, der endnu holdt Rebekkas Handske i Haanden,
talte meget ivrig, men med sagte Stemme, til Bois-Guilbert.
»Hvad!« sagde Stormesteren, »vil han ikke modtage Pantet?«
»Jo, han vil — han modtager det, højst ærværdige Fader,« sagde
Malvoisin, idet han i Hast lod Handsken glide ind under sin Kappe.
»Og hvad Kamppladsen angaar, holder jeg paa, at den bedste er Sankt
Georgs Skrankerne, som hører til dette Præceptorium og bruges af os
til krigerske Øvelser.«
»Det er godt,« sagde Stormesteren. »Rebekka, paa denne
Kampplads skal du stille din Stridsmand; og om du undlader at gore det,
eller hvis din Stridsmand overvindes efter Guds Dom, saa skal du efter
Dommen lide Døden som Troldkvinde. Lad denne vor Kendelse blive
ført til Bogs og det bogførte læses højt, for at ingen kan foregive, at
han er uvidende derom.«
En af de Kapellaner, der fungerede som Sekretærer for Kapitlet,
indførte straks Befalingen i en vældig Bog, som indeholdt Beretning
om Tempelherrernes Forhandlinger, naar de var højtidelig forsamlede
ved slige Lejligheder; og da han var færdig med at skrive, oplæste en
anden Stormesterens Dom.
Rebekka talte ikke, men hun saa op mod Himlen, og idet hun lagde
sine Arme over Kors, blev hun staaende et Minut uden at forandre
Stilling. Derpaa mindede hun beskedent Stormesteren om, at der burde
indrømmes hende Lejlighed til frit at meddele sig til sine paarørende
for at gøre dem bekendt med hendes Stilling og om muligt skaffe en
Stridsmand til Veje til at kæmpe for hende.
»Det er retfærdigt og lovligt,« sagde Stormesteren, »vælg, hvad
Sendebud du vil betro dig til, og han skal have frit Samkvem med dig
i dit Fængelskammer.«
»Er der nogen her,« sagde Rebekka, »som enten for en god Sags
Skyld eller for rundelig Betaling vil udføre et Ærinde for et ulykkeligt
Væsen?«
Alle tav; thi ingen ansaa det for raadeligt i Stormesterens
Nærværelse at vedgaa nogen Interesse for den bagtalte Fange, for at han ikke
skulde mistænkes for at hælde til Jødedommen. Ikke en Gang Udsigten
til en rigelig Betaling, end mindre Medynks-Følelser alene, formaaede
at besejre denne Frygt.
I nogle Øjeblikke stod Bebekka i ubeskrivelig Angst og udbrød da:
»Er det virkelig saaledes? Skal jeg paa Englands Jord gaa glip af den
ringe Mulighed til Frelse, jeg har tilbage, fordi ingen vil udøve en Kær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
