Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
hagelige at have paa. I Regnveir duer intet andet end Sydvest
og Oljehyre.
Ja, og saa har vi den Del af Udstyret, som skaffer en
mest Bekymring og Hovedbrud, nemlig Støvlerne. Vandtæt
Skotøi har jeg hørt at enkelte roser sig af at være i Besiddelse
af, men har selv sjælden havt Anledning til at gjøre Be
kjendtskab med. En eneste Gang har jeg været Eier af vand
tætte Støvler og de holdt sig slig i 3 Aar. Det var et Par
saakaldte finske langskaftede „Pjexor“, som jeg for ca. 30 Aar
siden fik i Present af en Ven i Kotka. Da jeg senere bestilte
en gros, gik det med „Pjexorne“ som med den „ægte“ Gjed
mysost, de blev forfalskede. Vandtæt er et uhyre relativt
Begreb og er bestandig afhængig af Behandlingen. Min Er
faring er, at intet holder Vandet saa godt ude som den gammel
dagse Bondeskosmørelse af Talg og Raatjære. Men skal man
smøre Støvler, faar man ikke være ræd for at bruge bare
Næven og være opmærksom paa, at det fornemlig er i Søm
mene, at Vandet trænger ind. Saalene maa ikke glemmes, og
de sættes fra nyt af ind helst med kogt Linolje; de bliver lidt
haarde og glatte, men staar længer end ved anden Behandling
imod Slitage og Vand.
Men hermed er ikke Støvlespørgsmaalet færdigt, Fagonen
f. Ex. spiller saaledes langt fra nogen underordnet Rolle. De
brede udenfor Overlæderet staaende Saaler og Hæle, begsøm
eller randsyede, kan ved første Øiekast synes praktiske, fordi
de frembyder en bred Basis. Paa flad Mark eller Vei kan et
sligt Ræsonnement til Nød lade sig høre, men ikke kommer
man i kuperet Lænde, før Manglerne melder sig. Den brede
Saaleform har let for at glide og den lave Hæl yder liden
Modstand. Opover Skraaningen griber den udriggede Saale
med det brede Taaparti ikke, den bøier sig og anstrænger
stærkt Anklerne; udover bærer det ofte villig overende. Det
bør være indlysende, at jo nærmere ind til Foden en Saale
virker, desto mere Herre bliver Brugeren over sine Bevægelser.
Med en smalere Saale og lidt høiere og konisk affaldende Hæl
er han ubetinget sikrere mod Fald end med den saakaldte
engelse Saaleform.
Men anderledes stiller den sig, naar den forsynes med de
fra Udlandet indførte Jernnudder for Bjergbestigning; de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
