Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fuglehundens Fodring, Behandling og Dressur - Behandling af Hvalpe og disses Fodring - Apport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
mit Selskab. Da jeg denne Gang reiste hjem, var jeg ikke
fuldt saa tilfreds, men havde tåget en kraftig Beslutning om, at
3die Gang skulde Opgjøret staa.
Tredie Søndag fik jeg min Neveu med til Assistance. Vi
havde ikke gaaet længe, før Prince trak an opover Aasen og
stod fast. Jeg såtte Geværet fra mig, tog Pisken frem og bad
min Neveu gaa frem og skyde. Herunder lettede en Aarfugl
og saa nok en; Pisken var hævet og Skuddene faldt, men
mirabile factu, Prince rørte sig ikke af Flækken, den snudde
bare paa Hovedet og saa ud, som om den bad om Lov til at
se efter Fuglene. Jeg klappede den, men istedetfor at rende
afsted som før, gik den meget forsigtig frem og fortsatte der
med, indtil den havde overbevist sig om, at der ikke laa flere
igjen. Jeg har aldrig været saa forbauset paa Jagt og har heller
aldrig seet et saa totalt Omslag i Opførsel. Resten af Dagen’
gjorde Prince ikke en Feil. Den var som forvandlet og uden
et Piskeslag. Den havde givet sig fuldstændig over. Men jeg
hadde jo ogsaa hjemme holdt den strengt i Ørene baade Nat
og Dag.
Endnu i 5 Søndage udover til midt i November fortsatte
jeg Prince’s Uddannelse og skjød en Del Aarfugl og Rugder
for den. Den var aldeles patent, med Lethed kaldte jeg den
af Stand, og rapporterede gjorde den tilslut. Jeg har sjælden
havt bedre Hund. Da dens forrige Herre fik høre, hvordan
Prince nu artede sig, fik han Lyst til at faa den tilbage. Den
blev derpaa sendt til Arendal, hvor den var hos en Ikkejæger,
til den derpaa følgende Sæsong, kom paa Fjeldet og opførte
sig der senere altid til sin Herres fuldkomne Tilfredshed.
Dette synes at bekræfte, at en Hund, som engang har faaet
en konsekvent og grundig Opdragelse ogsaa beholder den for
sin Levetid; thi jeg har ikke hørt, at den nogensinde fik Til
bagefald.
Apport.
Om denne Egenskab har jeg ikke siden mine Udtalelser
for 16 Aar tilbage skiftet Mening. Jeg er om muligt endnu
fastere overbevist om, at Apport hos den Hund, som manjager
med ikke er at anbefale, fordi den medfører Tilbøieligheder,
som af alle Jægere ansees som Feil ved en Hund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
