Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fuglehundens Fodring, Behandling og Dressur - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
cassin, alle med Undtagelse af de to første behandlede
efter alle Kunstens Regler.
Slid ikke Hunden ud de første Dage, det straffer sig
bestandig.
Næste Dag var det „Nice"s Tur, men da jeg hørte, at
gamle „Geisha" havde været høist ulykkelig over.mit Fråvær,
kunde jeg ikke bringe det over mit Hjerte at lade den ligge
hjemme en Dag til og tog den derfor med. Dette viste sig
senere at have været meget heldig.
Jeg lod dem begge gaa, thi det anfægtede aldrig „Geisha",
om de, som gik sammen med den, gjorde noksaa galeStreger;
men muligens kunde Hvalpen lære af sin Moder. Gamla drog
til sin Kant og „Nice" gik mærkværdig nok selvstændig sin egen
Vei og søgte med høit Veir. Da „Geisha" omsider fik Stand
langt undaf, tog jeg den lille i Baand og førte den op i Stan
den; den kjendte vistnok Færten af Ryperne, men havde ingen
selvstændig Stand. I Opflugten dumpede 2 Stykker ned og
„Nice" drog i Baandet og vilde bort til Fuglene. Skuddene
havde heller ikke paa den gjort Spor af Indtryk. Det kunde
ikke nytte at slippe den, skjønte jeg, thi den gik mere paa to
end paa fire Ben. Den fik lugte til Fuglene og var svært
interesseret; nogen Dressur under saadanne Omstændigheder
var uden Mening. Nogle Ryper havde kastet sig lige i vor
Vei og jeg lod „Nice" gaa. „Geisha" blev ledet i Baand af
Gutten. Den lille laa som en Rem efter Bakken og det gik
med fuld Damp paa kryds og paa tvers, saa „Brusen" skjalv
efter den. Da den fik Fod af Ryperne, gik den Foden op i
et Pace som en Væddeløber, og da de saa kom paa Vingerne,
bar det efter mere over Buskene end efter- Bakken. Det var
Liitzow’s wilde verwegene Jagd. At pibe med Haab om, at den
vilde lystre, vilde være det rene Vanvid, jeg lod det derfor
staa til og frydede mig istedet over dens Temperament, som
vidnede om mere end almindelig Jagtlyst og utøilet Lidenskab.
Den lille vevre Tispe havde de raskeste Bevægelser, jeg endnu
har seet og var saa optaget af sit, at intet havde kunnet formåa
hende til at afstaa derfrå. Da Ryperne var forsvundne bag
en Kul, kom den tilbage paa Sædet, som den paa det grundigste
undersøgte. Det vilde ikke blive mere Ryper idag, skulde den
faa gaa, som den vilde og visselig blev det heller ikke nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
