Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagtbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jagtbetragtninger
Mit Liv har faldt i en lykkelig Periode, og jeg har seet
Jagten og hvad dermed staar i Forbindelse udvikle sig med
Kjæmpeskridt. Min egen Udvikling begyndte, om ikke med
Flintelaasgevær, dog paa et høist primitivt Stadium! Min Onkel
som i sin Tid var ivrig Jæger, eiede 3 enkeltløbede Mundlad
nings-Haggelgeværer, det ene indlagt langt opover Piben med
Guid, Sølv og Emalje, det kaldtes derfor „Gulla"; Piben var
af usædvanlig Længde, smedet, paastod min Onkel, af Heste
skosøm(?), og af meget smaa Dimensioner indvendig Kaliber
benævnelsen existerede dengang ikke; det skulde skyde ud
mærket og dræbte paa langt Hold. Geværet er fremdeles i
Familiens Eie.
Det andet hed „Morderen", var ogsaa urimelig langt, fin
kalibret, men i Besiddelse af en fenomenal dræbende Evne,
paastodes der. Geværet viste sig desværre altfor vel at for
tjene sit Navn, thi min bedste Ven skjød sig ved Vaadeskud
med det paa en Jagttur i Rødsjø.
Det tredie Gevær havde almindelig Længde, ogsaa ind
lagt med Sølv, men Hanefløien var tvers af. Dette Gevær
blev min Eiendom, og glad var jeg. Det varede ikke længe
før jeg skulde prøveskyde det, men for at faa spændt Hanen
maatte jeg knytte en Hyssingløkke om dens øverste Del, og
saa drog jeg Krog med denne Hanen og vandt bestandig. En
god Dag opdagede jeg, at hver Gang jeg skjød, røg det af et
Hui midt paa Piben, men det turde jeg ikke snakke om af
Frygt for, at Geværet skulde blive mig frataget; det var vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
