Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rugdejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
netop havde gaaet. Selvfølgelig fulgte jeg den, og da vi var
kommen flere Hundrede Alen nedover Lien, stak den pludselig
til Siden, gjorde en stor Halvcirkel udenom, og stillede sig i
Positur med Næsen vendt mod mig. Da den var en meget
forstandig og lydig Hund og som var vel bevandret i Rugde
jagtens Finesser, bad jeg den at forholde sig rolig og avan
cerede seiv imod den med det Resultat, at en Rugde gik op
midt imellem os og ud til Siden, saa Skuddet blev baade rent
og let. King havde ogsaa den Egenskab, at den med Lethed
lod sig vinke til at gaa rundt Buske og Kjær, hvorfor jeg
næsten bestandig fik Rugden at se.
Ikke sjælden faar man, nåar Hunden har Stand, Anled
ning til at se Fuglen paa Bakken, men ud i Mai Maaned maa
man se sig godt for, saa man ikke skyder Hunnen paa Redet.
Herunder indtager den selvfølgelig en liggende Stilling, og den
trykker da saa stærkt, at jeg føler mig overbevist om, at jeg
skulde tåge den med Hænderne, hvis jeg var rigtig rask. Den
er under disse Omstændigheder let at skjelne fra Rugde ellers,
som bestandig staar opreist. At skyde Fugl paa Marken i
Skog eller en springende Rypesteg anser jeg ikke for under
min Værdighed.
At afvente Træktiden i det Terræng, som man umiddel
bart forud har gjennemsøgt med Hund, siger man skal være
resultatløst, idet man paastaar, at den Rugde, som er stødt af
Hund ikke „trækker"; men dette holder ikke stik, thi ofte har
jeg stødt op Rugde, som øieblikkelig har begyndt at trække
med „Pist" og „Knort".
Rugdejagt for staaende Hund om Høsten arter sig omtrent
paa samme Maade som om Vaaren, men Fuglen trykker i
første Tilfælde bedre. Ved Jagttidens Indtræden er 2det Kuld
ofte ikke større end en Dobbeltbeccassin og flyver ikke op før
man næsten træder paa den.
Jeg kommer til at tænke paa et Tilfælde i det trondhjemske,
hvor min Hund engang fik Stand for en Rugdemoder med 4
Unger. Den gamle lettede endelig med en brægende Lyd og
paa den bekjendte eiendommelige Maade som om den var
saaret; deraf forstod jeg, at den maatte have ikke flyvedygtige
Unger i sin Nærhed. Ved at se efter lige foran Hundens
Næse, opdagede jeg Ungerne, som jeg pirkede paa med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
