Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theori og Praxis i Tisleielven - Fiskeri i Nordmarken eller Vedmark og Kjødmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Trætappen inde i den brænder op med de øvrige Kvister, og
Du har Holken tom igjen, og da er det bare at skjæfte den
indpaa; men værre er det, om Du brækker Stangen af midt
paa en Skjød. Er Bruddet tvert, faar Du tåge Kniven og
spikke Skjøden til omtrent 3 Tommer midt imod Ringene,
altsaa paa Stangens Overside og udover mod Bruddet, saa det
bliver en skråa Flade, der ender i en Spids, og gjør ligedan
med den anden Stump, saa de passer akkurat til hinanden;
men husk endelig paa, at Du spikker modsat paa den anden
Stump, saa Ringene svarer til hverandre som Før; derpaa var
mer Du lidt Beg - ja Vox kan ogsaa gjøre det – som Du
altid bør være forsynet med og have i en Læderlap eller i et
Stykke af en Handske og lader det flyde udover de to tilspik
kede Flader og lægger dem sammen selvfølgelig maa Du
have tåget Stangen fra hinanden - beger eller voxer saa en
lang Lintraad og begynder at surre over Tampen, et Stykke
indpaa Skjøden og udover mod Bruddet. Er Du nu kommet
over dette, fæster Du ved at holde venstre Haands Pegefinger
lige ved Surringen parallelt med Stangen og vikler Lintraaden
ikke for stramt baade om Stang og Finger 4 å 5 Omgange,
og tåger saa Enden og fører den modsat tilbage og gjennem
Aabningen mellem Fingeren og Stangen; derpaa surrer Du
videre der, Du slåp, og trækker Lintraaden til Dig, indtil den
er strammet rundt Skjøden; en slig Surring gaar aldrig op.
Men nu tænker jeg, vi prøver Storkaren igjen, kanske han
nu slaar for Alvor.
Da jeg nødig vilde skræmme den, gjorde jeg en Del Extra
kast paa andre Kanter, og da jeg havde faaet tilstrækkelig langt
Snøre, sendte jeg mine Fluer saa vakkert som muligt ud mod
det Sted, hvor den havde vist sig. Sagtelig dalede mine Fluer
ned imod Vandfladen, og før Ophængeren tog Våndet, kom
Ryggen tilsyne igjen, og Herr Urian sad fast. Men da kan
det hænde, at det blev livligt i Kulpen. Snellen gren, som
den skulde gaa i Filler, og det var ikke mere, end at jeg kunde
holde Fisken fra at tåge Stangtoppen i Våndet. Gang paa Gang
sprang den høit i Veiret og faldt med et Pladsk som af en
Trækavle ned igjen. Men saa begyndte den med en anden
Taktik og stillede sig paa Bunden midt i Elven saa tung som
en Tømmerstok. Jeg holdt tot Snøre og gav den god Tid;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
