Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
hentet mei op a vil jei ! — og saa kan jei dø baketter,
alene, fortvilelsesfult alene, men uten noen tanke
paa henne!...Hellerdet! megetliellerdet enn dette!...
Aahhh ! aldri, aldri et eneste sekunn har hun brydd
sei om mei... hvert minde om det vi har levet
sammen er forgiftet —fy fan !
— og med forbitret ro tar jei frem af
brystlommen alle brevene hennes, disse breve som har vært
min dyreste skat og som jei har læst og læst og læst
igjen alle de utallie gange... Naa vil jei skrive dem
af ét for ét, og saa senne dem tilbake til henne og be
om aa faa mine egne tilbake af henne.—Og saa
begynner jei aa skrive — og skriver mei væk fra
henne, og inn i døden, alene...
–Det er utpaa eftermiddan, vejre er biet graat
og skyet. Jei sitter der ve det utslaatte røbrune
klaffebore inni den blaamalte stuen, me hatten skutt
bak i nakken, og kopierer hennes breve —koll og
stivnet like til min sjæls inderste.For hvert brev som er
skrevet af og lagt til side løfter jei mekanisk ansikte
og kaster et blik gjennem vindue derborte, ut i den
graa luft. Men bare et øjeblik — saa tar jei igjen,
lissaa mekanisk, et nyt brev og begynner aa skrive
a det...
Ve siden a mei paa bore ligger den lille
papir-lappen hun seilte mei i formidda ; jei ungaar aa se
paa den, men jei sitter der og vét den — det føles
som den er inni hode paa mei den lille skiddengule
lappen, stor som et visitkort, frynset om kantene,
beskrevet paa begge sider — hu! like fælt paa begge
sider...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
