Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Tl -
bryst i en øm søt rus og kysser henne nedover hennes
elskede legeme, til jei igjen svimler vellystdrukken
bort derinne i hennes skjød og er fra mei sell og
føler det som jei maa dø af vellyst ve aa være hos
henne... Og vidunderliere og vidunderliere,
vidun-derliere og vidunderliere blir det igjen for hvert
øjeblik som gaar ; for hvert sekunn føies det som at
naa kan det ikke bæres mer — men det bæres
allikevel... og det tar ingen enne... aah ! dette er
himlen — slik har jei aldri hat det i mit liv...
Pludseli skvætter jei til som ve et slag paa hjernen
og ser forskrækket op, ve at hun hvisker det nervøst :
— Du maa rejse dei op ! der kommer en jagt
sejlende ned paa os !
og hun rejser sei fort overenne og glatter ned
kjolen omkring sei, mens jei forvirret springer forut
og gjør prammen flott og griper aarerne og ror
langs lanne inover fjoren.
Nærmere ognærmere kommer jagten - hun sitter
der og stirrer paa den me store sky øjne. Det er en
grønmalet jagt me gamle graa lappete sommersejl,
dyplastet saa dække mittdvibs næsten ligger i flugt
me vanne. Agter staar en ong fyr i skinvest og lue,
me rorpinnen mellem knæerne, og ser paa os.
Nærmere og nærmere kommer han... naa er han her!
Vi ser paa ham, han ser paa o.s — : gomaareri ! sier
han, gomaaren! sierm - og jagten glier stille forbi
noen alen fra os. Vi sitter der og ser efter ham —
lian vet ingenting om os, vi vet ingenting om ham...
alene staar lian der agter j den tilie maaren, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
