Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ 144 —
glier prammen hen over det sortblanke vann... Der
var ingen der vi komme fra; ingen venter os
noen-steder hen, og stille sitter hun der agter i prammen
og ser paa mei me de store sort lysende øjne. Saa
alene har jei aldri vært me henne ! det er som om
bare vi to er til, og mit hjerte hanker saa det høres...
Jei lar prammen glie omkring en odde og inn i en
liten vik som jei kjenner, tar et par kraftie aaretak,
og slænger saa aarerne inn — og da prammen
skurer op i strannen ligger jei alt der agter, paaknæ
foran henne, me armene om hennes liv og ser
henne op i det dejlie elskede ansikte :
— Vera! hvisker jei sagte — la os gaa ilann her ?
...strax heroppe er en aapen plass, et lite grønklædt
bakkehell mitti skoven, hvor jei har ligget saa ofte
og længtet efter dei — kom la os gaa derop ?
— Nej... du... jei vil ikke det! sier hun dæmpet.
— Men hvorfor ikke?
— Nej, jeier jo syk jo!...
Hennes øjne hviler saa ømt i mine mens hun sier
det, men jei ser at hun vil det ikke — og saa vil
ikke jei det heller, og jei hare synker betat inn til
hennes bryst. Og hun tar igjen mit hode i sine arme
og trykker det bløtt inntil sei — : Gud, hvor jei er
gla i dei! hvisker liun stille.
Og mei er det som hører jei det for første gang og
fatter det ikke... det er for stort, for vidunderli, for
ufatteli.. mit hjerte rummer det ikke — og alting
inni mei løser sei op og llyter ut i uendeli ømhet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
