Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 121 —-
og stanser mei, ømt men ængsteli, og vi igjen blir
sittende der tæt trykket op til hverandre og snakke
om hvor, hvor ! hvor ! vi er gla i hverandre...
Saa staar hun fremme paa gulve foran bore og
sætter paa sei hatten mens hun ser sei inni spejle
over sofan derborte — og jei sitter paa en stol ve
siden a henne me armen om hennes liv og hode
lænet op mot hennes hofte og ser op paa hennes
ansigt og føler henne strømme gjennem mit bio, som
er det bare henne der rinner i mine aarer.
Pludseli bøjer hun hode og ser ned paa mei—:
Kan Di mei naa? spør hun meet kjærli,
skalk-agti smil.
— Nej, svarer jei og smiler lykkeli op til henne
— jei « kan » Dem nok ikke, og kommer nok
aldri til aa kunne Dem. Di har nemli ikke bare 10(1
ansigter, men Deres legeme er ossaa hundrede.
Alting ve Dem, hver bevægelse, alt hva Di gjør
— ingenting a det er mei fremmed, jei syns nok
jei kjenner det naar jei ser det, men allikevel er
det bestandi vidunderli nyt! jei har aldri gjættet
det naar det kommer, og jei kan ikke vilkaarli
kalle det frem igjen naar det er borte — aanej, jei
« kan » Dem nok ikke. Var jei maler tror jei ikke
jei kom til aa gjøre andet enn aa male Dem hele
mit liv ; tusen forskjellie billeder ville jei male a
Dem for aa se om jei kunne række aa faa frem alt
det Di er — men jei rak Dem nok aldri! aanej, jei
kommer nok aldri til aa « kunne » Dem — Vera !
hvor Di ei vidunderli dejli!...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
