Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 235 —
gud om jei naa kunne række helt inn til henne og
forsvinne inn i henne og bli borte... Men det kan
ikke ske — da maatte her være tørt og varmt og vi
maatte kunne synke bløtt om sammen her vi sitter
...nej, det kan ikke ske—aah, menjei er henne saa
nær, saa svimlende inderlinær, og mit hjerte staar
saa bævende stille i en siste øm længsel...
— Aa Vera, jei er saa gla i dei, hvisker jei
igjen, og føler et ømt tryk a hennes arm—aah, saa
ømt hun holler mei inntil sei!...
— Naa gik den ene aaren ! sier hun stille.
...saa søtt og bløtt det er herinne i hennes
favn!...
— Og dér gik den andre, sier hun om lidt, og
det høres som var det gott vi ble clen kvitt.
— Aa Vera, jei er saa gla i dei, hvisker jei
igjen og venner ansigte op imot hennes og møter
hennes store ømme øjne som ser kjærli ned paa
mei. Regnen siler ned over henne, smaa
vann-bækker løper ned a hennes ansikt derinne under
hatten... saa trykker hun mei tættere inntil sei og
bøjer sei ned og kysser mei et langt ømt kyss paa
munnen — og det er som maa jei dø...
— Det er visst best du faar fat paa de aarerne
igjen, sier hun om litt me et lite smil — ellers faar
vi ingenting aa ro me.., Dér borte ligger den ene
— hun peker derbort me øjnene utcnaa slippe mei
— og dér borte er clen andre!...
Og jei rejser mei stille op a hennes vaate favn
og faar fat paa aarerne — og vi ror langsomt vi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
