Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 289 -
ossaa byen derbåk mei, uten et menneske i sine
par gater... Han kommer vel ikke tilbake igjen den
mannen heller som jei endeli fant fat i heroppe og
som skulle skaffe mei baat-skyss til Drøbak — han
er vel forsvunnet han ossaa!... hvorfor skulle han
alene være levende her i denne døe byen ? ! —
ja for den er dø ! Og jei sell er jo ossaa dø her jei
staar — alting er dødd bort, alting omkring mei
og inni mei, alting ossaa er det lissom det
altsammen er biet saa gult, saaguult !...
— Der kommer Vera og Bjørek, og Majken og
Erik ! sier pludseli Gaarder.
Jei hadde glemt han var her, hans stemme
klinger for mei som en røst i ørkenen, og uvilkaarli
ser jei bort paa ham — :
Rømusset og liten og runn og stærk sitter han
der i brun ullskjorte og blaa buxer, den hvite
styrmanns-luenpaa hode, bortpaa hjørne af
damp-skibsbryggen, me benene dinglende utfor
bryggekanten, og peker utover mot odden derute
tilhøjre—hvor de ganske rigti kommer roende i den
hvite sjægten. Erik ror, Vera og Majken sitter agter
og « han » forut. De styrer tværsover
Hvidtsteens-bugten, sansynlivis agter de sei til Emmestad —
men strax de opdager os herinne ror de inovermot
os. De er alt kommen temmeli nær, saa nikker
Vera til mei og peker bort paa den lille private
badehusbryggen strax hennenfor — og jei nikker
tilbake og gaar op omkring den store gule
søbo-den og bortover stranden for aa komme derbort.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
