Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 314 -
et stykke længer nede i vejen kommer to store
mørke tingester opover efter os — to store vogner.
Vera og jei tar af en sidevej nedover et jore og
venter et stykke dernede mens vognene passerer.
Og dér stiller hun sei saa opret foran mei, me
maven og hele kroppen tæt op imot mei, og ser mei
saan intenst bløtt inn i øjnene, som før naar hun
var rikti gla i mei — og sier intrængende,
energisk, halt som en bøn, halt som en kjærli befaling :
— Vent til paa Manda...?
Jei skjælver— for denne gang er tonen rikti ;
holler hun den er jei fortapt ! da maa jei lide det
éngang til, alt det som jei naa har båk mei ; for
da kan hun gjøre me mei hva i al verden hun
vil...
Men hun ser ikke virkningen, det er for mørkt
xJ ’
— og føler den ikke, for hun har ikke mere sin arm
i min ; og mens jei staar der og skjælver uten aa
svare, synker hun sammen og stivner til igjen :
Aa nej, sier hun trætt —: det nytter nok ikke
mei i dag aa snakke til Dem... det virker ikke
paa Dem idag noe a det jei sier.—
Vognene er passert, vi gaar igjen opover til
hovedvejen, og Bjørck som er stanset deroppe
kommer bort til os:
— Der er ikke mening i dette ! sier han — nåa
har jo de to fyrene der set os ; mei ialfall har de
set, og jei er jo let aa kjenne paa skjægge... og
har de saa set en dame ossaa, saa kan jo ikke clet
Være mer enn én — og saa blir vi begge to dradd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
