Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Vi passerede en stor Bygning, som lignede et
Hospital.
»Det er et Galehusl« sagde en af vore Reise-
fæller.
»Godt!« tænkte jeg, »der burde vi ende vore
Dage! Og hvor stort dette Hospital end er, vil det
dog ikke kunne rumme al Professor Lidenbrocks
Galskab!«
Klokken 10 om Formiddagen ankom vi endelig til
Kjøbenhavn, vor Bagage blev læsset paa en Vogn,
som førte os til Hotel Phønix i Bredgaden, hvor vi
ankom efter en halv Times Forløb, thi Jernbanefta-
tionen ligger udenfor Byen. Efter i Hast at have ret-
tet lidt paa sit Toitette førte Onkel mig ud med sig.
sPortneren i Hotellet talte Tydsk og Engelsk, men som
dygtig Sprogmand tiltalte min Onkel ham paa godt
Dansk og blev underrettet om, hvor det oldnordiske Mu-
·sæum laa.
Direktøren for dette interessante Etablissement,
hvor man har samlet en Masse forunderlige Skatte,—
gamle Stenvaaben, Vægere og Smykker, var Hr. Thom-
sen, en gammel Lærd og Ven af KonsnleniHamburg.
Onkel havde en varm Andesalingskrivelse til ham, og
uagtet Lærde i Regelen ikke ere meget forekommende
mod hverandre, var dette dog ikke Tilfældet her. Hr.
Thomsen, som var en meget tjenstvillig Mand, modtog
saavel Professor Lidenbrock som hans Neveu paa en
hjertelig Maade. Det forstaaes af sig selv, at vor
Hemmelighed bevaredes ligeoverfor ham; vi ville sim-
pelthen blot reise til Island, for at bese Øen. Hr. Thom-
»sen stillede sig ganske til vor Disposition, og vi løb om
- . ———O—— ———
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
