Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.., JMJT 1-
90
Ved Middagstider naaede vi dog Bunden uden
noget Ulykkestilfælde. Ovenover os saa jeg kun et
lidet Stykke af Himmelen og Scartaris, som strakte
sig op i Luften. J Kraterets Bund fandtes 3 Aab-
ninger med omtrent 100 Fods Diameter, hvorigjennem
Lava og Dampe havde banet sig Vei ved tidligere Ud-
brud. Jeg vovede ikke at se ned i disse gabende Svælg,
men Onkel undersøgte dem, idet han løb fra det ene
til det andet, gestikulerede og mumlede uforstaaelige
Ord Hans og Jslcenderne satte sig ned, betragtede
ham med Forundring og antog rimeligvis, at han var
bleven gal-
Pludselig udstødte Onkel et Skrig. Jeg troede,
at han havde snublet og var faldt ned i et af Svæl-
gene, men det var ikke Tilfældet, thi jeg saa ham staa
med forbauset Mine, aabne Arme og Benene langt fra
hinanden foran en Granitblok midt i Kraterets Bund.
Hans Overraskelse gik snart over til Henrykkelse.
»Axel!« raabte han, ,,Axel! kom! men saa konc
dog!« Jeg løb hen til ham.
»Se engang!« sagde han.
Jeg maatte dele hans Overraskelse om end ikke
hans Glæde ved paa Stenens vestlige Side at læse det
af Tiden halvt udviskede, tusinde Gange fordømte Navn
i Runeskrift:
ALXR YJWUI «711«x
»Arne Magnnssenl« raabte Onkel, »tvivler Du
endnu?«
Jeg kunde ikke svare og faldt forstenet ned paa et
Stykke Lava. Hvorlænge jeg sad saaledes hensunken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
