Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
mere, foresatte mig at kappe Seilfaldet og var rasende
paa Onkel, som ikke vilde svare mig.
Pludselig reiste Hans sig op og pegede paa det
truende Punkt.
»Holmel« sagde han.
»En Ø!« raabte Onkel.
»En Ø1« gjentog jeg, idet jeg trak paa Skuldrene.
»Ja, det er klart!« svarede Professoren med høi
Latter.
»Hvad er da Vandsoilen?«
»Geysir!« svarede Hans.
»Ja, ganske vist! Det er en Geystr ligesom de,
der findes paa Jslandl« udbrød Onkel.
Det var mig i Begyndelsen aldeles umuligt at
tro, at jeg havde taget saa storlig Feil, og jeg paastod
fremdeles, at det var et slumrende Sønhyre, men snart
fik jeg Syn for Sagen og maatte give mig. Eftersom
vi nærmede os, antog Vandspringet større og større
Dimensioner, og Øen selv havde en paafaldende Lighed
med en uhyre Hval, hvis Hoved laa 10 Favne over
Havet. Kiselkilden eller Geysir, som Jslcenderen kaldte
den, og som betyder en heftig opkogende Kilde, hævede
sig majestætisk paa Øens ene Ende. Nu og da hørtes
dumpe Knald, og da blev det mægtige Vandspring
endnu voldsommere og hævede sig lige op til de underste
Skyer. Der fandtes ingen andre kogende Kilder i
Nærheden, og hele den vulkanske Kraft var samlet hos
denne uhyre Straale, der tog sig prægtigt ud idden
elektriske Belysning, som lod enhver Draabe spillei
alle Regnbuens Farver.
»Lad os lægge til Landl« sagde Professoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
