Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Styrke, at Øret ikke længere kunde mærke nogen For-
ngelse Om alle Jordens Krudttaarne vare samlede
paa et Sted og derefter paa en Gang sprang iLuften,
kunde Larmen ikke have været større
Uafbrudt foregik Lysudstrsmning fra de mørke
Skyer, fra hvis Moleculer det elektriske Stof rev sig
lus, utallige Vandkolonner slyngedes ud i Luften og
faldt skummende ned om os. Heden tiltog, og Thermo-
meteret viste (her er Tallet flettet ud).
Mandag den 24de August. Uveiret syntes
aldrig at ville holde op; var det forresten ikke meget
muligt, at naar denne tætte Luft engang havde under-
gaaet en Forandring, vilde den vedvarende holde sig i
denne nye Tilstand?
Vi vare aldeles sønderknuste af Træthed, men
Hans sad som sædvanligt ubevægelig paa sin Plads,
medens Flaaden fortsatte sit vanvittige Løb i sydostlig
Retning. Vi vare allerede mere end 200 Mile fra
Axeljztem
Ved Middagstiden syntes Stormen at tiltage i
Hæftighed, saa at vi maatte surre baade vor Bagage
og os selv for ikke at rives bort af de mægtige Bølger,
som uafbrudt slog over os. J 3 Døgn havde det
været os umuligt at tale sammen, vi aabnede Munden
og bevægede Læberne uden at kunne frembringe nogen
forstaaelig Lyd, ja, selv naar vi skreg i Ørene paa
hinanden, kunde vi ikke gjøre os forstaaelige· Onkel
krøb hen til mig og raabte nogle Ord, som jeg tror
var: »Vi ere fortabte!« men jeg er ikke vis derpaa.
Jeg gjorde Tegn til, at man skulde bjerge Seilet, og
Onkel gav nikkende sit Samtykke, men inden han igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
