Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
betvivle, at han havde vceret til, og at han havde fore-
taget denne eventyrlige Expedition.
Medens disse Tanker hvirvlede om i mit Hoved,
holdt Professoren en begeistret Lovtale over Arne Mag-
nussen.
»Mcerkelige Geni!« raabte han, »Du har ikke sor-
sømt Noget for at vise andre Dødelige Vei gjennem
Jordskorpen, og dine Medmennesker kunne gjenfinde de
Spor, som Du har efterladt for 300 Aar siden i
disse mørke, Underjordiske Egne! Du har villet, at
ogsaa Andre skulde nyde Synet af disse Undere! Dit
Navn, som Du har skrevet med passende Mellemrum,
fører den Reisende, der er dristig nok til at følge efter
Dig, lige til Maalet, til vor Klodes Centrum! Paa
denne Granitvceg har Du med egen Haand indridset
dit Navn, og ogsaa jeg vil føie mit til ved Siden af,
og fra nu af skal dette Forbjerg, som Du har fun-
det her ved den af Dig opdagede Sø, for bestandigt
kaldes: Cap Magnussenl«
Saaledes lød omtrent hans Ord, og ogsaa jeg
blev smittet af hans Begeistring. Et nyt Liv skabtes
i mig, jeg glemte Reisens Besvcerligheder og Tilbage-
turens Farer. Hvad en Anden havde soretaget, kunde
jeg ogsaa udføre, og intet menneskeligt Værk syntes mig
uoverkommeligt.
»Afsted! Afstedi« raabte jeg.
Jeg ilede allerede henimod den mørke Aabningz
da Professoren standsede mig, og han, den personisice-
rede Utaalmodighed, maatte opfordre mig til at vise Ro
og Koldblodighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
