Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ud fra dette Kærlighedsliv, at Vendepunktet
var kommen. Det var herfra, at han brød ud fra sin
Slægts letsindige Veje. Nu sad han i sin
Husmands-hytte og lod Tankerne strejfe ind over Fremtidens ukendte
Land. Han gjorde det med ængstelige Anelser, thi det
bares ham for, at derude paa de mørke og vejløse
Egne, der stod et stort Krav, ingen kan slippe forbi,
og ventede paa ham med Livet i den ene Haand og
Døden i den anden. Han blev andagtsfuld i Sindet,
thi Livets Alvor drog ham nær.
Rundt om hans Hytte bredte sig det tavse Land,
der var bunden af Lyng og Pors, de sure Sige og de
flyvende Banker. Men det var, som om Buskene og
Marehalmen hviskede til ham om et Liv, der laa under
deres Rødder, et slumrende Liv, han skulde vække.
Hver Plet drog ham til sig, og her følte han sig fæstet
til Livstjeneste.
Maaske var dette ham ikke stærkt bevidst, men det
var alligevel saadanne Tanker og Følelser, der dannede
Understrømmen i hans Sind I disse Tider. —
„A tror, a vil have plantet et Læbælte om
Ejendommen, Ane!“ sagde han en Dag til sin Hustru.
„Tror du, det kan gro?“ spurgte hun.
„Det skal i al Fald prøves !**
„Det kunde du jo!“ svarede hun og saa op.
„En Række Træer langs med Skellet, det vilde se godt
ud, hvad!“ vedblev han og saa lyst ud for sig.
„Ja, bare det vilde gro!“
„Jorden skulde naturligvis kulegraves og saa en
stor Grøft udenom. Saa fik vi det ogsaa saa herligt for
os selv; — og saa kunde Folk da ogsaa se, hvor En
boede,“ tilføjede han og saa’ til hende med et Smil.
Hun smilede igen og rystede ganske lidt paa Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
