- Project Runeberg -  En stridsman /
36

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og naar nogen viste sig under aaben Himmel, piskedes
han i Ansigtet af Sne og Hagl, eller Kulden sved den
nøgne Hud, der ikke var værnet af uldne Lag; alt
følsomt og levende søgte Ly for Vinterens haarde Vælde.

Klitboen færdedes i Stald og Stue, i Lo og Lade
som i dunkle Kældergange, mens Vinteren tærede paa
Saltmad og Foder. Naar han røgtede om Aftenen ved
Lygtens Skær, stængede han Døre og Lemme, skudrede
sig og sukkede: „Gud hjælp den arme, der hverken
har Hus eller Hjem!“

— Søren Branders Hustru maatte holde Sengen.
Hun saa næsten aldrig Solen i denne Tid. De korte
Dage var kun som et Tusmørke paa nogle faa Timer,
men Nætterne var saa uendelig lange.

Naar hun ikke kunde sove, lyttede hun til de mange
Aandedræt i den lille Stue og ængstedes for, at de
smaa skulde fryse. Oanske vist var næsten alt Gangtøj
foruden Dækkener anvendt til Sengeklæder, der ikke var
øget i samme Orad som Børnetallet, men her var saa
koldt, at hun gyste, hver Oang hun stak en nøgen Arm
frem i Natteluften. Og nu, det ikke var nødvendigt at
vaage hos hende mere, kunde det ikke gaa an at fyre
om Natten, thi Ildingen var dyr.

Søren sov fast ved hendes Side; han havde nemlig
vaaget hver Nat i lang Tid og omtrent en Maaned
ikke været af Tøjet, kun blundet i Ny og Næ, naar
Søvnen overvældede ham.

Hvor inderlig god han havde været, tænkte hun og
dækkede ham kærligt til ... . Mon hun nu ikke snart
kunde komme op igen! Der trængtes saa haardt dertil.
Den Smule, de havde i Saltkarret, var sikkert svunden
altfor stærkt Og Mælken! og Smørret! — Der var
dog ingen synderlig Skik paa nogen Ting .... Maren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:42:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsstrids/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free