Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han fo’r op: „Har du haft nogen Grund til at
skamme dig over mig endnu!" raabte han med lynende
Øjne og traadte truende hen til hende.
Ane saa vist paa ham: „Du skrækker mig ikke,
Søren! — Der er ingen Ting i Verden, der kan
skrække mig!" sagde hun med løftet Hoved, „uden een
Ting. Om du skulde blive en .... et Menneske, som
— som a ikke kunde agte, det er det eneste, a bærer
Rædsel for!"
Som et Lyn var Søren ude af Døren.
–-Den gamle Brander gik stille med Dørene
i Sønnens Hus. Og det var tunge Tanker, han bar
paa. Han saa tilbage over sit Liv og fandt let det
mørke Punkt. Og saa spurgte han sig selv, om slige
Lyster ogsaa kunde arves? Om den Ulykke, der nu
truede Sønnens Hjem, ogsaa maatte komme som
Forbandelse over hans hvide Haar?
Da samlede han de sidste Rester af Sindets Styrke
og Haandens Kraft for at hjælpe til at holde
Ødelæggelsen borte. Haandsnild, som han var, havde
han ikke tjent saa ganske lidt ved at flette Smaakurve
af Klitvæksternes Rødder, som han afbarkede og tørrede.
I den senere Tid havde han ogsaa bundet store
Tørve-kurve af Enebærris. Nu sad han og jagede med dette
Arbejde fra tidlig Morgen til ud paa Vinternatten.
Kulde, Alderdomssvaghed og gammel Synd rystede det
skrøbelige Legeme, men det var, som noget af Farten
fra hans Ungdomstid paany blussede i hans Blod, og
som han nu skulde oprette et helt Livs Forsømmelse.
Da der ikke var længe imellem, at hun kunde give
de unge nogle Kroner, blev Søren opmærksom paa denne
Husflid. Her var maaske en Redningsplanke, tænkte
han. Risene lod jo Gud gro gratis op af Jorden, og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
