Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Hm! Nej! — — Naar vi endda havde noget at
byde dem herhjemme!“
„Det er ikke saa godt at være Fattigfolk, hveiken
paa den ene Maade eller den anden, Søren!“
„Nej, men a mener, at hvis vi rigtig vilde . . . .
naar vi saadan . . . a mener alligevel, der skulde gøres
noget!“
„Hvordan skulde det gaa til?“
„Ja, min Pige, det er det, a ikke rigtig véd!“
sluttede han og gik frem og tilbage over Gulvet, medens
hun eftersaa og ordnede Børnenes Tøj, der laa i
Bunker paa Bord og Bænk.
XV
En Aften i Mørkningen skred flere Mænd langsomt
hen over Klitten. Man skelnede kun Skikkelserne i
Tusmørket Fra flere Sider kom de, og ved Søren
Branders Hus løb Sporene sammen.
Søren havde nemlig indvarslet til Grandestævne,
som det var Sædvane, naar der forelaa et Spørgsmaal,
der vedrørte Almenvellet
De sindige Mænd tog Plads, hvor de bedst kunde,
i den lille Stue, der snart var fyldt med daarlig Luft og
Tobaksrøg, hvilket dog ikke lod til at trykke
Forsamlingen, hvis vejrbidte, skæggede Ansigter lyste af
stilfærdigt Lune, mens der skiftedes skæmtsomme Ord.
Saa rømmede Søren sig og sagde:
„A har tænkt, om vi ikke kunde faa Sogneraadet
til at bygge en Skole her i Klitten. Her er jo ikke
saa faa Børn nu, og der er jo grumme langt op til
Byen!“
En Stridsmand 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
