- Project Runeberg -  Percival Keene /
29

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
Middagstimen var inde og alle gutterne styrtet sin vei, mens
jeg seiv som sedvanlig fik bli tilbake for at vente paa min
kurv, til vor tyran var færdig med at rumstere omkring i
den. Jeg blev staaende og se paa i taushet, til han hadde for
synt sig.
~Faar jeg nu se, mr. Keene," gryntet han, ~om man har
lagt sig mine særlige paamindelser paa hjerte angaaende sen
nepen."
Jeg bad min tante," svarte jeg ydmygt, ~om meget sennep.
For det er hun, som skjærer smørrebrødene."
~Godt, og har din tante ikke gjort, som du bad hende, se
saa til. om jeg ikke flåar dig levende, din motbydelige vesle
satan!"
De dobbeltlagte smørrebrød blev viklet ut av sit omslag og
smakt paa.
~Ned paa dine knær, mr. Keene," grinte han, »og tak alle
helgener for, at din tante har frelst dig, idetmindste fra halv
parten av, hvad jeg ellers hadde tiltænkt din bakpart i denne
velsignede eftermiddag! Hun har fordoblet sennepen, din tyve
knegt," gumlet han med munden saa fuldproppet av mat som
bare mulig.
Og ned gled smørrebrødene, det ene efter det andet, til de
alle var forsvundet. Aa, hvor jeg frydet mig! Jeg kunde ha
hoppet høit og svunget min hue. Saa tok jeg imot mit eget
brødstykke med ost — for idag overlot han mig atter osten —
jeg strøk paa dør og nød mit maaltid, mens jeg jublet ved tanken
om, hvorledes mr. O’Gallagher var faldt i den fælde, jeg hadde
lagt ut for ham.
Skoleklokken kaldte os atter ind, og i løpet av de første to
timer gik alt sin vanlige gang. Til det endelig forekom mig,
at mr. o’Gallagher vekslet utseende og begyndte at se svært
blek ut. Allikevel drev han fremdeles paa med leksehøringen,
til jeg endelig saa ham fare sig med den ene haand over
maven, som om han led av knip. Og efter atter etpar minutters
forløp bét han sine tænder sammen og presset begge næver
ind imot sit underliv.
~Aha, nu først begynder fornemmelserne," tænkte jeg. Og
det var sandt! For nu tiltok hans mavesmerter med slik vold
somhet, at han mistet al selvbeherskelse og gav sine følelser
luft ved at slåa om sig med linealen og klemme den i skallen
paa gutterne, som alle fik reise sig foran ham, til endog etpar
av dem styrtet bevisstløse om ved mishandlingen. Tilsidst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free