Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Raketterne og sværmerne var imidlertid fremdeles ikke fær
dige med at hvissle og smelde og knalde, da jeg hørte et hyl
fra mr. o’Gallagher, som nu var tumlet ned paa et av de
midtre skoleborde. For min egen del var jeg blit staaende, hvor
jeg stod, halvveis kvalt av røk, da naboerne — opskræmt av
eksplosionen og av gutternes rædselsskrik — kom styrtende ind
og her ingen andre fik øie paa end mig og mr. o’Gallagher,
som hadde fortsat med at hyle. Nu tok de sig av os begge
og bar os i sine armer ut fra skolestuen. Det var ogsaa paa
høieste tid, fordi skolestuen nu stod i brand, og bare faa minut
ter senere brøt flammerne ut gjennem vinduerne, mens vældige
røkmasser bante sig vei gjennem døren og snart efter ogsaa op
gjennem taket.
Der blev sendt bud efter sprøiterne, men forsent. Alting
var allerede indhyllet i flammer før deres ankomst og før der
kunde skaffes vand. Paa mindre end en time var skuepladsen
for al vor elendighet forvandlet til en askehop. Jeg seiv var
uskadt; det viste sig, straks de atter hadde sat mig ned paa
mine ben derute i fri luft og dermed forlot mig.
Mine følelser, mens jeg fremdeles blev staaende der og
stirre paa det fræsende flammehav og de hvirvlende røkmasser,
skal aldrig gaa mig av minde. Heller ikke alt det hurlumhei,
som fulgte paa brandallarmen.
Jeg var bare inderlig glad for, at jeg ingen medskyldige
hadde hat i mit paafund; seiv skulde og kunde jeg under alle
omstændigheter nok holde min rnund. Samtidig var jeg ikke
saa litet bekymret paa mr. o’Gallaghers vegne; ti al min for
agt og avsky for manden tiitrods, laa det dog fjernt fra mine
tanker at ville berøve ham livet. Og det var med adskillig
lettelse, jeg litt efter fik visshet for, baade at han var ilive og
utenfor al fare, bare adskillig forslaat og ikke saa litet for
brændt heller.
Hvordan ulykken var foregaat, kunde ingen forklare sig.
Alt hvad man visste, indskrænket sig til, at mr. o’Gallagher
seiv hadde samlet ind fra gutterne, hvad disse hadde hat med
sig av fyrverkerisaker, og at disse derpaa av en eller anden
grund var eksplodert. Og idetheletat mente folk, at der her
ved bare var skedd ham hans ret. Alene bedstemor rystet
paa hodet og sa, mens jeg spillet den uskyldige og ingen
ting svarte :
~Joda! Det er rigtig nok, at krudt eksploderer, men
der maa ogsaa først bli sat en svovlstikke til det."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
