Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
av sin usikkert svævende stilling hos kaptein Bridgeman og til
med engang avgjort at vippe over til egteskapssiden. Allerede
paafølgende dag fridde han og fik ja, og seksukersdagen derpaa
var tante Milly hans hustru.
Mor fortsatte med sit leiebibliotek og sin butik som tidligere,
skjønt hun bare hadde mig at sørge for, og det er min over
bevisning, at hun allerede dengang hadde lagt sig tilstrækkelig
op, til at hun kunde levet übekymret herav. Hun var fremdeles
en meget vakker dame, og der var allermindst et par-tre officerer,
som nu hadde fridd til marinesoldatens enke, men hun gav dem
alle kurven og foretrak sin frihet.
Maatte hun som ung pike ha været dette eller hint, der var
nu blit en karakterfast, klok kvinde av hende. At det hadde
voldt hende sterk og smertefuld selvovervindelse, da hun gav
sit samtykke til at la mig, hendes eneste barn og eneste om
sorg, gaa tilsjøs, det er jeg sikker paa. Og likeledes at hun
holdt umaadelig av mig, seiv om hun ikke ødslet paa mig med
kjærtegn, slik som tante Milly. Hun indsaa under alle om
stændigheter, at det skulde bli til fordel for mig at komme ind
under kaptein Delmars bevaagenhet og beskyttelse, og ofret sig
seiv til fordel herfor.
En maaneds tid omtrent efter tante Milly’s bryllup fik mor
endelig brev fra kaptein Delmar, som var ankommet til Spit
head. Heri bad han hende om at sende mig hurtigst mulig
avsted til Portsmouth og ikke besvære sig med omkostninger
til mit utstyr, da han ønsket at paata sig omsorgen herfor seiv.
Dette var jo en temmelig hodekulds besked til en ømhjertet
mor, men det hjalp hende altsammen ingenting. Mor gav ham
til svar, at allerede tre dage fra brevets dato skulde jeg være
paa pletten.
Jeg blev øieblikkelig hentet hjem fra skolen, forat hun kunde
faa se saa meget som mulig av mig, før jeg forlot hende, og
seiv om hun intet forsøk gjorde paa at opholde mig, saa jeg
ofte taarerne trille hende nedover kinderne, mens bedstemor ti)
gjengjæld kjedet livet av mig med sir evindelige præk om, for
en fæl, uskikkelig unge jeg altid hadde været og fremdeles var.
Hvorpaa hun gav mig det trøstefulde avskedsord med paa veien,
at jeg ganske sikkert skulde ende med at bli hængt. Det var
derfor ikke at undres paa, at bedsta og jeg ikke skiltes som
perlevenner netop, men at mine oprigtigste ønsker gik ut paa,
at jeg ved min hjemkomst igjen ikke mere skulde finde hende
oven jorde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
