Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ordene dennegang var henvendt til de andre i baaten: ~Det
næst’ spring, han gjør, vær’ i haj sin gap!"
Jeg kom mig ned i baaten, og denne blev atter rodd tilbake
til skonnerten. Jeg var allerede fuldt paa det rene med mig
seiv om, at nu var jeg færdig. Hvad medlidenhet kunde nemlig
jeg som kgl. sjøofficer vente mig av sjørøverne, — noget, jeg
nu fra negerens ord allerede følte mig fuldt overbevist om, at
de var.
Vel kommen langskibs med skonnerten, blev jeg kommandert
til at gaa leideren op paa dæk. Jeg gjorde saa med min kikkert
i haanden, sprang fra skanseklædningen ned paa dækket og
befandt mig dermed ombord paa et armeret skib med en besæt
ning av bare negere.
Av to disse blev jeg grepet brutalt ved armen og ført
agterut, hvor der stod en mand — han likeledes neger — helt
alene for sig seiv. Noget saa avskrækkende vildt og barskt
og bestemt i ansigt som i holdning har jeg aldrig set maken til.
Ogsaa var han en gigant av vekst og kropsbygning og ikke
heri ulik den Farnesiske Herkules.
~Hvem er du, gut?" spurte han, ~og hvordan kom du ombord
paa fartøiet der?"
Herom fortalte jeg ham i faa ord.
~Altsaa du tilhører fregatten, som holdt jagt paa os ifor
gaars?"
~Ja," svarte jeg.
~Dens navn?"
Calliope."
God seiler," sa han.
Ja," svarte jeg; ~den bedste av alle de her stationerte.
„Ogsaa er det al den underretning, jeg trænger av dig, gut.
Saa nu kan du gaa."
Hvorhen?" spurte jeg.
«Hvorhen? Overbord naturligvis!" drog han munden op
til et grin.
Blodet stivnet indeni mig; allikevel tok jeg mig sammen
til at svare:
~Er Dem meget forbunden, sir; men saafremt det ellers
skulde være Dem seiv detsamme, tror jeg, jeg vil foretrække
at bli, hvor jeg er."
De andre tilstedeværende lo av dette svar, og ved deres
gode humør begyndte jeg atter saa smaat at fatte mod. Saa
meget forstod jeg, at den eneste mulighet for frelse under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
