- Project Runeberg -  Percival Keene /
117

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
for hadde til fjeldpasset her, men endog sjørøverne benyttet sig
meget sparsomt av den med undtagelse av, naar der skulde
sendes en spion over til Havanna for at skaffe dem besked
om, hvad det var for fartøier, som holdt paa at gaa under
seil herfrå.
Oppe paa en av de høider, som bugten laa bortgjemt bak,
holdtes der til stadighet en utkiksmand paa post for at gi
melding om ethvert skib, som blev opdaget i rum sjø utenfor.
Vincent tilbragte seiv en god del av sin tid deroppe, fordi luften
her var kjølig og det her blæste friskt, imot hvad tilfældet var
i den indestængte gryte nedenfor. Av samme grund sværmet
ogsaa jeg for at klatre derop og fulgte regelmæssig med kap
teinen paa disse utflugter. Han la virkelig nu en overordentlig
hengivenhet for mig for dagen, og seiv syntes jeg bedre om
ham, end jeg nogensinde hadde tænkt, jeg kunde komme til.
Han underholdt mig til stadighet med fortællinger om, hvad
han og andre ulykkelige sorte hadde været utsat for over i
Amerika, saa det kokte ogsaa i mig ved at lytte til ham, og
jeg følte mig overbevist om, at hadde je g været utsat for
en lignende behandling, skulde rimeligvis de samme hevn
følelser ha fæstet rot ogsaa hos mig. Vi blir jo alle sedvanlig
vis, hvad verden og dens behandling av os gjør os til.
En dag fortalte kapteinen mig, at han vilde en tur til Havanna
for at skaffe sig nødvendige efterretninger, som det ikke vilde
lykkes den spion, han hadde sendt avsted, at faa fat i, og at
hans fråvær kom til at vare en tre-fire dages tid.
Skjønt sletikke utilfreds med min stilling ombord, bar jeg
dOg — som mine læsere nok vil forståa mig i? — paa en
sterk higen efter at slippe bort herfrå saa snart som mulig.
Hvorfor jeg ogsaa hadde bestemt mig for at flygte ved første
givne anledning, og nu slog det mig i samme sekund, at
denne anledning vilde kapteinens fråvær nu lægge mig i
hænderne.
~Var det ikke likesaa godt," spurte jeg med en liten latter
~at De tok mig med?"
Ja, der vilde du visst bli mig til stor nytte," svarte han;
Jeg vil faa min fulde hyre med at hytte mit eget skind, og
desuten" — la han til med et bistert og gjennemtrængende
blik paa mig — ~du kunde finde paa at forraade mig."
~Tak for Deres gode mening om mig," svarte jeg indigneret.
BSaa det tror De om mig, at jeg til tak for, at De har skaanet
mit liv, nu vilde ta Deres. Til saan en kjeltring er jeg da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free