- Project Runeberg -  Percival Keene /
149

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149
Ved denne rolige erklæring kom mit blod ikok.
~Saa ønsker jeg Dem godmorgen, sir," svarte jeg og gjorde
kort helt om og strammet paa dør med en fornærmet midship
mans hele værdighet, indtil jeg pludselig stod ansigt til ansigt
med den lille smaapike, hans datter.
Først stirret hun ufravendt paa mig, mens jeg passerte hende
i ophøiet foragt, saa fulgte hun frygtsomt efter, saa mig atter
ind i ansigtet og grep mig endelig ved armen, i aandeløs sinds
bevægelse.
Ærgerlig over at bli opholdt paa dette vis, stod jeg allerede
ifærd med at ryste hende av mig paa en alt andet end høflig
maate, da hun sprang op med et skrik og med begge armer
hang om halsen paa mig:
„Fader, Fader!" skingret hendes stemme, mens jeg paa min
side kjæmpet for at rive mig løs.
Den gamle herre kom styrtende til paa hendes kalden.
„Stans ham, far; la ham ikke gaa," ropte hun paa hol-
landsk. ~Det er ham, det er ham!"
n Hvem, barnet mit?" spurte hendes far.
n Sjørøvergutten," svarte den lille pike og brast i en flom av
taarer ved min skulder.
n Mein Got, det er jo umulig, for han var jo sort, mit barn,"
svarte den gamle herre. ~Og allikevel," blev han og stirret
paa mig, ~han ligner ham! Si mig, sir, er De vor rednings
mand?" vendte han sig om imot mig.
~Jo, det var mig," svarte jeg; ~men det har jo ingenting at
bety? Vil De heller tjene mig i at befri mig for denne unge
dame?" Jeg var nemlig fremdeles den dypt fornærmede over
for ham.
~Jeg ber Dem meget om undskyldning, sir," sa den gamle
herre nu, ~men feilen er virkelig ikke min. Hvorledes vil De
vel, at jeg i en uniformeret, engelsk midshipman skulde kunne
gjenkjende det samme unge menneske, som jeg møtte i en ne
gers skikkelse ombord paa sjørøveren dengang? Nei, sandelig,
kjære unge ven, la mig her faa være undskyldt! jeg vilde
ha git titusen dollars for at faa træffe Dem igjen, saa jeg kunde
faat anledning til at lægge min taknemmelighet for dagen over
for et saa ædelt forsvar som Deres for os — ovenikjøpet med den
mest overhængende fare for Deres eget liv. Kom, sir! De
maa tilgi en gammel mand hans feiltagelse — litet tilbøielig som
jeg ovenikjøpet kunde føle mig til at vise elskværdighet over
for en officer ved den samme flaate, som netop i disse dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free