Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
stig for fregatten. Den vilde komme til at trænge reparationer,
som det skulde ta flere maaneder at bli færdig med, hvorfor den
likesaagodt straks blev befalet avmønstret. Imidlertid var kap
tein Delmar tat op til London. Under hans ophold i Portsmouth
var intet ord vekslet os imellem, undtagen om tjenesteanliggen
der, og likeledes var han nu reist sin vei, uten saapas som et
ord til oplysning om hans videre hensigter med mig. Samtidig
med den givne ordre om fregattens avmønstring, mottok jeg imid
lertid et brev fra ham, holdt i den stivest mulige tone og med
hans meddelelse om, at jeg særdeles gjerne — forsaavidt det
stemte overens med mine egne ønsker — nu kunde gaa over
paa et andet skib, da han i saa tilfælde skulde gi mig sin anbefa
ling med til kapteinen der. Hvis ikke, kunde jeg melde mig om
bord paa vaktskibet og opholde mig der. til han seiv fik kom
mandoen over et andet skib, da det skulde være ham en glæde
atter at se mig ombord hos sig.
Jeg svarte ham straks pr. omgaaende. Jeg takket for hans
venlighet og bad om at maatte forbli ombord paa vaktskibet, til
han seiv overtok en ny kommando, da jeg ikke ønsket at faa
med nogen anden kaptein end ham at bestille. Jeg hadde jo ham at
takke for alle fremskridt i tjenesten og foretrak gjerne flere maa
neders forsinkelse nu fremfor at gaa glip av hans venlige be
skyttelse.
Det eneste svar herpaa var en admiralitetsordre om min
overflytning til vaktskibet, straks Calliope var avmønstret.
At jeg baade hadde tilskrevet mor og mottat svar fra hende,
fulde av henrykkelse over at ha set mit navn offentlig med hæ
der omtalt, trænger vel ingen forsikringer? Jeg vil imidlertid
vente med mine familieaffærer til senere og bedre leilighet og
her istedet fortælle om noget, som like før avmønstringen fandt
sted ombord paa Calliope.
Mine læsere vil ikke ha glemt vor unge søn til den hol
landske fregatkaptein. Hans familienavn var Vangilt, og han og
jeg var blit fortrolige venner, især efterat jeg hadde gjort den
opdagelse, at han var en fætter av Minnie Vanderwelt. Han var
meget nedtrykt under hele hjemturen, noget han ogsaa hadde
grund til, med et langt fangeliv i utsigt, til der engang kunde
bli en ende paa krigen. Ogsaa uttalte han sig tit og ofte herom.
„Kunde du ikke stikke av?" sa jeg en aften til ham.
~Er ræd for nei," svarte han. ~Jo, var jeg bare godt og
vel utenfor fangemuren, saa —! Da kunde jeg vel sagtens slippe
over Kanalen ved hjælp av smuglerne. Og jeg har, ærlig talt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
