Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
gyldig, og jeg slog den ogsaa straks av tankerne. Imidlertid
kunde jeg ikke undgaa at si til mig seiv, da jeg senere efter
middagen blev bedt om at ta plads ved siden av hds. naade,
at hendes venlighet overfor mig hadde tiltat i styrke. Det for
nemt nedladende, hvormed den tidligere dog hadde været
parret, lot hun nu til at ha git slip paa. Sandsynligvis hadde
lord de Versely lagt sit ord i vegtskaalen, til gunst for mig,
noget jeg var ham hjertelig taknemmelig for. Kanhænde, han
endog hadde aapenbaret for hende hemmeligheten ved min byrd,
og at hun derfor fra nu av betragtet mig som en paarørende?
Ja, hvem vet, om hun ikke muligvis kunde ha efterlatt mig endda
mere end av mig seiv antat? Skjønt dette hadde mindre for mig
at bety, hvorledes det saa forresten dermed kunde forholde sig.
:•:
*
Paafølgende dag var den første september, og dermed blev
der for os alle nok at bestille. Vi plaffet fra nu av løs hver
eneste dag, hele uKen igjennem, indtil jeg for min del fandt det
nødvendig for mig nu at vende næsen hjem igjen til Ports
mouth. Jeg snakket til lord de Versely om min hensigt, men
blev av ham overtalt til at bli over til førstkommende lørdag,
og vi hadde bare tirsdag endnu. Om onsdagen indfandt mr.
Warden sig, fulgt av sin skriver med en pakke dokumenter.
Han blev der en halv times tid og tok saa atter hjem igjen, men
efter først at ha indbudt mig til middag hos sig, — en ind
bydelse, jeg gjerne tok imot.
Efter vor hjemkomst fra jagten næste dag skiftet jeg klær,
efterlot hos kjeldermesteren min besked om, at jeg spiste ute
iaften, og la derpaa min vei tvers over markerne. Jeg drev
langsomt avsted og hadde en høi indhegning i græsset til den
ene side, da jeg til den anden blev opmerksom paa to menne
sker, gjenkjendte straks oberst Delmar i den ene av dem,
kunde først ikke faa sigte paa, hvem den anden maatte være,
men saa derpaa, idet jeg kom dem nærmere, at det var
mr. Wardens tapre skriver, i samtale med obersten. 1 denne
stod de begge saa fordypet, at jeg kunde gaa dem forbi uten
nogen gjensidig utveksling av hilsener. Opfatte noget av, hvad
de sa, kunde jeg ikke, men det forundret mig litt, at saa selv
hevisst en herre som obersten indlot sig med et menneske, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/keene11/0247.html
